19. november 2017
Traditionen tro startede vælgermødet i Alsønderup med fællesspisning. Her er det Peter Lennø (DF) og Mette Thiesen (NB), der forsyner sig. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Traditionen tro startede vælgermødet i Alsønderup med fællesspisning. Her er det Peter Lennø (DF) og Mette Thiesen (NB), der forsyner sig. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundredvis til vælgermøde i Alsønderup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundredvis til vælgermøde i Alsønderup
Hillerød - 08. november 2017 kl. 09:43
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vælgermødet på Kulsviergården i Alsønderup tirsdag aften, to uger før kommunalvalget, blev et sandt tilløbsstykke med i nærheden af 200 deltagere.

Aftenen startede med flæskesteg med alt hvad dertil hører inden 12 byrådskandidater indtog scenen i den store sal.

Se fotograf Allan Nørregaards billeder fra aftenen - og læs lidt om hvilke løfter, politikerne havde med til vælgerne.

Palle Høj, chefredaktør på nærværende avis, lagde op til debatten, og der blev lagt ud med dårligt internet - et problem som cirka halvdelen af deltagerne kunne genkende.

- Hvad vil I gøre for, at det kan blive bedre, lød det til politikerne, og der var ikke ret meget at være uenige i panelet.

- Kommunen er ved at kortlægge de muligheder der er for at udvikle det. Men vi har ingen strategi for IT-infrastruktur. Det synes jeg, at det nye byråd skal arbejde på, sagde borgmester Dorte Meldgaard (K), og den er Christina Thorholm (R) med på.

- En valgkamp kan bringe lys på noget, vi ikke har haft meget opmærksomhed på. Problemerne med internet er omtalt i flere lokalområder, og det er helt rimeligt, at vi har løsninger, der er hurtige nok. Det må vi have en strategi for, sagde hun.

Socialdemokratiets kandidat, Thomas Brücker vil lægge såkaldte tomrør ned, når kommunen alligevel graver, som kan bruges til eksempelvis fibernet, hvis en privat leverandør senere dukker op.

- Det er ikke så nemt, for kommunen ejer ikke fibernettet. Men vi kan gøre noget for at gøre det billigere at lægge fibernet ind, ved at lægge tomrør ned, når man alligevel graver, sagde han, og både Tue Tortzen (Enhedslisten) og Klaus Markussen (V), er også klar til at gå i jorden og lægge et tomt rør ned i jorden, hvis der graves.

- Lad os få lagt tomrør ned, så der senere kan komme forbindelse herud, sagde Klaus Markussen.

Jens Lykkebo fra Alternativet var klar til at sætte bedre internet på det kommunale budget.

- Hillerød Kommune udmærker sig med, at kommunen ikke medfinansierer. Hillerød Kommune må se at komme til lommerne, sagde han.

Hugo Holm Hansen, Liberal Alliance, mener også, at hurtigt internet er en kommunal opgave.

- Det er rigtig mange penge, der skal bruges, hvis vi skal nå et tilfredsstillende resultat. Men jeg tror at it-infrastruktur er fremtidens landevej, og det betyder ligeså meget, at en kommune har en ordentlig struktur på det her område, som at vi har et asfaltnet, sagde han.

Panelet nåede også omkring motorvejens forlængelse og fik taget hul på diskussionen om, hvordan man sikrer, at borgerne nær den kommende motorvej ikke drukner i støj - og biler, der skal til og fra den nye motorvej. Hugo Holm Hansen (LA) nåede at aflægge et løfte om, at der skal etableres en rundkørsel, hvor Frederiksværksgade og Nordhøjvej mødes, inden mikrofonen blev sluppet løs i salen.

Her var der flere spørgsmål til politikernes holdning til, at regionen er på vej med en ny gravetilladelse til Tulstrup Sten & Grus, som vil anlægge en ny grusgrav, umiddelbart ved siden af den eksisterende. Og til, hvordan politikerne vil sikre, at virksomheden overholder lovgivningen.

Tue Tortzen mindede om, at kommunen kan gøre noget for at sikre ordentlige trafikforhold i området. Men sagde også, at kommunen har svært ved at holde tilsyn med virksomheden.

- Jeg er ikke tilfreds med kommunens tilsyn. Der findes ikke lovgivning, der gør at vi kan sanktionere. Det burde være sådan, at hvis en virksomhed ikke overholder miljølovgivningen tre gange, så bliver den lukket, sagde han, og på spørgsmålet om, hvorvidt TSG overholder lovgivningen, sagde han nej. TSG har tidligere solgt materialer i grusgraven, men må ikke tilføre materialer, der ikke er udvundet i grusgraven.

- I skal blive ved med at klage. Jeg er ikke sikker på, at butikken ikke popper op igen. Det er jer, der skal give os melding, når det foregår, lød opfordringen, og den tilsluttede Dorte Meldgaard også sig.

- Problemer er, at når man anmelder virksomheden, bliver det påstand mod påstand, så det er svært. Jeg kan kun sige, bliv ved med at anmeld, hvis I mener de overskrider lovgivningen, sagde hun.

- Socialdemokratiet vil presse på at forvaltningen gør alt, hvad de kan for at få stoppet de ting, der ikke er lovlige, lovede Thomas Brücker, mens Mette Thiesen sammenlignede situationen med naboernes klager over støv og støj fra virksomheden Nordisk Perlite i Hammersholt.

- Kommunen kører ud klokken 16 og hører om der er støj. Der skal vi bare gå mere i dybden. Og så skal vi bruge det værktøj, det er at politianmelde virksomheder, sagde hun.

Jens Lykkebo kunne fortælle, at han selv har anmeldt en brand i grusgraven, hvor der blandt andet blev brændt plastic af.

- Jeg så beredskabsfolkene komme derud fra kommunen, og de sagde at det var en ulovlig afbrænding af affald, sagde han.

Christina Thorholm tilføjede, at der har været mange debatter om at spare på administrationen.

- Det er administrationen, der fører tilsyn, så de private virksomheder overholder de regler, der er, sagde hun.

Klaus Markussen kom med et løfte om en tættere dialog mellem politikere og borgere.

- Hvis jeg bliver borgmester får udvalgsformanden ikke lov til at slippe afsted med at sige, at vi har gjort meget, sagde han.

mulvad

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk