5. juni 2020
I Hillerød forventes skolerne først at åbne den 20. april. Foto: Allan Nørregaard
I Hillerød forventes skolerne først at åbne den 20. april. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerøds skoler åbner ikke i næste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerøds skoler åbner ikke i næste uge
Hillerød - 07. april 2020 kl. 15:23
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forældre til skolebørn, der går i 0.-5.-klasse, må væbne sig med tålmodighed i Hillerød. Kommunen kommer nemlig ikke til at åbne skolerne den 15. april, som statsminister Mette Frederiksen (S) meldte ud på et pressemøde mandag aften. Hillerød forventer at strække lukningen af skolerne til den 20. april.

- Vi arbejder efter at kunne åbne skolerne den 20. april. Det, som blev sagt på pressemødet, var, at vi som kommune og skoler skal være parate til det. Vi skal sikre, at 0.-5.-klasserne og medarbejderne kan være på skolerne på en måde, som er sikker og i orden, og at der er et tilrettelagt undervisningsskema. Det er næsten som at starte et nyt skoleår, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Kommunerne mangler endnu også nogle retningslinjer fra myndighederne om, hvilke krav der stilles til genåbnede skoler og institutioner, og de retningslinjer forventer Kommunernes Landsforening at melde ud i dag, onsdag.

- Det bliver anderledes for børnene at vende tilbage til skolen, og vi skal være helt klar til, at børnene kommer og sikre, at alt fungerer fint alle vegne, før vi kan åbne, så lige nu, hvor vi stadig mangler nogle retningslinjer, tror vi det betyder, at vi kan åbne den 20. april, konkluderer Kirsten Jensen.

Kommunen er også i fuld gang med at planlægge åbningen af daginstitutionerne, og de kan måske åbnes før den 20. april.

- Der gælder det samme princip om, at vi skal være klar til det, og vi arbejder nu hen mod, at daginstitutionerne bliver åbnet i ugen efter påske. Det vil sige, at målet er, at alt - både skoler og daginstitutioner - er åbent den 20. april, og noget åbner måske før den 20. april, forklarer borgmesteren, som fortæller, at kommunens medarbejdere gik i gang med planlægningen allerede mandag aften efter pressemødet med statsministeren.

- Der er meget at planlægge, og der bliver arbejdet på højtryk, så vi er klar, siger hun.

Kommunen skal blandt andet gennemgå de fysiske rammer i dagtilbuddene.

- De kan måske være mere eller mindre egnede i forhold til at dele børn op i mindre grupper eller at være meget udenfor. Vi skal have overblik over alle de bolde, der er oppe i luften lige nu, siger Kirsten Jensen og tilføjer, at der også planlægges ekstra rengøring af institutioner og skoler.

- Vi skal have mere rengøring og hyppigere rengøring, og det kræver organisering og samarbejde mellem dem, som primært arbejde i børnehaverne og dem, som understøtter børnehavernes drift, som f.eks. rengøring.

Kirsten Jensen hæftede sig mandag særligt ved statsministerens ord om, at daginstitutioner og skoler ikke er klar, før de er klar.

- Det har hun tillid til, at vi kan vurdere lokalt. Vi er ikke blevet sat til at åbne tirsdag morgen klokken 06 hele vejen rundt. Vi har tværtimod fået at vide, at vi skal forberede os til at åbne, og det gør vi så hurtigt, vi kan, så det samtidig er sikkert og overholder de hygiejnekrav, der er, siger borgmesteren.

Hun opfordrer til, at forældre holder sig orienterede på intranet og understreger, at de ældste skoleelever stadig fjernundervises gennem Aula. På de mindste børns vegne glæder hun sig over, at de kan komme tilbage i klasselokaler og institutioner.

- Det er godt for børns udvikling og læring at komme i institution og skole. Det bliver også godt for forældrene at kunne passe deres arbejde 100 procent, og derfor er der også nogle, der er interesserede i, at vi kommer i gang igen med det samme, og andre er bekymrede for, at der vil ske smittespredning. Derfor vil vi gerne have tid til at gøre det så trygt som overhovedet muligt, og det arbejder vi på højtryk med, siger Kirsten Jensen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?