19. oktober 2021
Jacob Sundberg er stærkt fokuseret på, at Hillerød skal være en af landets stærkeste og bedste handelsbyer. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Jacob Sundberg er stærkt fokuseret på, at Hillerød skal være en af landets stærkeste og bedste handelsbyer. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød vil være en førende handelsby - og det begynder med en app

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød vil være en førende handelsby - og det begynder med en app

Med øget vægt på personlig service og vejledning skal Hillerøds butiksfolk vinde konkurrencen med nethandelen. En ekspert udefra er optimist på byens vegne. Det begynder med en lille video-app

Hillerød - 25. september 2021 kl. 04:37
Af Niels Idskov
arrow Læs også: Ny legetøjsbutik: En hyggelig krog for børns fantasi og kreativitet

Det var i 2014, at Hillerød blev betegnet som en af landets fem bedste handelsbyer. Det mente i hvert fald, ICP, Institut for Centerplanlægning, der hvert år kårer en vinder. I 2014 var det Vejle, der var landets bedste handelsby.

Siden da har der været stille omkring Hillerød, mens andre byer er røget højere op på ranglisten. Men det er ikke bare derfor, at byens kommune og handelsliv har besluttet sig for at ruste op. Ét er mere eller mindre objektive ranglister, noget ganske andet er den skinbarlige virkelighed. Og den peger i lyset af den stigende internethandel entydigt i retning af en skærpet kamp om kunderne. Noget må gøres.

I organisationen Hillerød Byforum, hvor de kommunale og de handelsmæssige kræfter siden 2017 har været samlet, fejler ambitionerne heller ikke noget. Her er man nået til enighed om en klar vision: Hillerød skal være en af landets allerbedste handelsbyer.

En plads i top-12

En undersøgelse viser, at der om nogle år kun er plads til reelt 12 handelsbyer i Danmark, og Hillerød Byforum er stærkt fokuseret på, at Hillerød skal være en af dem - i kraft af sin status som en attraktiv by med skov, slot og vand. Og et pulserende handelsliv midt i byen.

- Når vi opruster skal selvfølgelig ses i lyset af konkurrencen med nethandelen. Der er tale om et helt nyt game med helt nye spilleregler, og vi er nødt til at tænke og agere kreativt, hvis vi skal være med helt fremme, siger Jacob Sundberg.

Det er ham, der varetager området detailhandel i Hillerød Byforum, og han har bl.a. været med til at lancere den video-app, der skal få de lokale handlende op på mærkerne, og som netop er blevet introduceret for dem.

Der er tale om en lille video på få minutter, som er et tilbud til de handlende og deres ansatte. Hver video varer kun to-tre minutter og har hver sit tema. Det kan handle om sådan noget som, hvordan du tager imod kunden, hvordan du afslutter din handel, hvordan du giver lidt mere end det, som kunden har i posen. Med andre ord: det gælder om at give kunden lidt ekstra, et tip om hvad der ellers foregår i byen, ikke bare tilbud i andre butikker, men også oplevelsesmæssigt, kulturelt. At skabe en helhedsoplevelse for kunden," uddyber Jacob Sundberg.

Video-app´en er i øvrigt en nyskabelse, som endnu ikke er dukket op andre steder, og håbet er, at en lille daglig dosis kan give Hillerøds detailbutikker et lille forspring frem for konkurrenterne.

Kongeby med konge-service

Sundberg bruger udtrykket Kongeservice, som rimer på, at Hillerød med Frederiksborg Slot jo er en gammel kongeby.

- Fremover skal man skille sig ud ved at give den gode service, og det kan man kun ved at kende kundens behov og indkøbsmønstre. Du kan få en masse varer via nethandel, men der får du ikke den menneskelige kontakt. Et menneske er ikke en computer, et menneske kan lidt mere - og skabe den gode energi og stemning, som jo kommer tilbage til de forretningsdrivende, siger Sundberg og fremhæver tre nøgleord: service, stemning og stolthed.

Han vurderer, at der i Hillerøds handelsliv er bred opbakning til en fælles offensiv, men lige nu er der kun 30-40 procent af detailbutikkerne, der har tilsluttet sig.

- Vi skal gerne op på 90 procents opbakning, og det kan vi får ved aktivt at opsøge butikkerne, Derudover gælder det jo også om at få alle dem, der driver forretning i Hillerød med. Jeg tænker på tandlæger, taxachauffører, kulturfolk osv.

Eksperten tror på Hillerød

Bruno Christensen, der er af landets førende eksperter indenfor detailhandel, giver Hillerød gode chancer for at klare sig i konkurrencen.

- Hillerød er på forhånd en af de toneangivende byer i Nordsjælland, og det er en klar fordel, at hele handlen er samlet i bymidten, og at det aldrig blev til noget med storcenter-planen uden for selve byen. Vi har oplevet vanskeligheder med at få kunder i bymidten i byer som Næstved og Holbæk, der netop har storcentre udenfor. I Nordsjælland ser jeg ikke Helsingør som en konkurrent. Byen ligger i et hjørne og lever sit eget liv, mens Hillerød med sin centrale placering har et stort opland. Med den bebudede befolkningstilvækst tegner det fint for Hillerød, som absolut har gode muligheder for at blive en af de 12 førende handelsbyer. lyder ekspertens analyse.

Bruno Christensen følger udviklingen på detailområdet ganske tæt, og han har for ikke så længe siden på sin hjemmeside fjernet lidt af de sorte skyer for butikshandelens fremtid, idet han tror, at de fysiske butikker vil opleve en ny periode med vækst. Han peger således på det faktum, at flere end 80 procent af forbrugerne - ifølge en undersøgelse - foretrækker at handle i de fysiske butikker fremfor på nettet.

Fliser i vejen

Den positive bekommer Hillerød Byforum ganske vel, for snart tegner der sig en lille forhindring i horisonten, idet Slotsgade og Helsingørsgade skal have ny og meget flot flisebelægning. Arbejdet indledes allerede her i efteråret, og det vil kræve endnu mere mentalt overskud af butiksfolk og handlende.

- Umiddelbart kan arbejdet med flisebelægningen jo give udfordringer for kundernes helhedsoplevelse, men håbet og ønsket er fortsat, at vi allerede om to år kan se en klar forbedring med hensyn til at skabe oplevelser for byens kunder. vurderer Jacob Sundberg.

Han konkluderer:

- Umiddelbart handler det jo om kroner og ører, men så smalt må man ikke kigge på det. Det handler om at skabe, ja at have lyst til at lave oplevelser for kunden. At skabe den service, som du ikke finder på nettet. Ved at skabe den positive stemning bliver hverdagen også sjovere for medarbejderne i butikkerne.

Jakob Sundberg fremhæver tre ord, der er vigtige i betræbelserne på at gøre Hillerød til en endnu bedre handelsby: Service, stemning og stolthed. Foto: Allan Nørregaard

arrow Populær is-café skal have ny ejer
30. september 2021 kl. 18:00 Opdateret: kl. 15:49
arrow Ny biograf åbner først til foråret
24. september 2021 kl. 05:41 Opdateret: kl. 13:51
arrow Gammel urmager-butik bliver til valgcafé
22. september 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 15:26
Rejser du til udlandet i år?