20. juli 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød vil have penge igen for sygehusbesøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød vil have penge igen for sygehusbesøg
Hillerød - 22. januar 2019 kl. 12:00
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød klager til sundhedsministeren over ekstraregning. I 2018 brugte Hillerød Kommune 18,7 millioner kroner mere end forventet på at betale for borgernes hospitalsbesøg. Og det står ikke helt klart, hvorfor. Selv om der er regnet en stigning i udgifterne ind i budgettet, overskrider udgifterne budgettet markant.

- Et af mysterierne er, at vi ikke rigtig kan se, hvad det er vi betaler for. Det forvaltningen siger er, at de ikke kan gennemskue, hvorfor det slår så hårdt ud på Hillerød, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Stigningen sker samtidig med, at der er indført aldersdifferentierede takster i den kommunale medfinansering. De nye takster medfører, at kommunen betaler mere til Region Hovedstaden, når et lille barn eller en ældre er indlagt, end når en person i midtergruppen er indlagt.

- Ideen er umiddelbart god. Vi skal sørge for, at dem, der kommer mest under behandling, kommer mindre under behandling, gennem forebyggelse. Det er en smuk tanke. Og vi arbejder på livet løs med forebyggelse, siger Kirsten Jensen.

Da man vedtog de nye takster, lød beskeden, at det ikke skulle blive dyrere for kommunerne. Men det blev det for en række kommuner, og altså også i Hillerød Kommune, hvor regningen endte med at være 18,7 millioner kroner dyrere end forventet. Det svarer til en overskridelse på 9 procent af budgettet til kommunal medfinansiering i 2018.

Og det er i ikke i orden, mener borgmester Kirsten Jensen, som ligesom en række andre kommuner har sendt et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby, hvor hun beder om at se beregninger på, hvad den voldsomme stigning skyldes. Er det på grund af de nye aldersdifferentierede takster, eller er der andre årsager til at regningen er blevet 18,7 millioner kroner større, spørger borgmesteren i brevet, hvor hun også beder om at få kompensation for Hillerød Kommunes stigende udgifter.

- 18,7 millioner kroner er rigtig mange penge i Hillerød Kommunes budget. Og vi synes, vi skal kompenseres for det, for da man besluttede det her, fik vi at vide, at vi ikke ville få en stor ekstraregning, siger Kirsten Jensen

- Jeg ved godt, det er en kamp, for det er besværligt, nu hvor pengene er fordelt, og andre kommuner vil næppe finde sig i at dele med Hillerød. Så ministeren skal måske ud og finde nogle andre penge at kompensere med. Men som jeg ser det, skal vi have kompensation for det, siger hun.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede