19. oktober 2018
Hillerød er ifølge borgerne hverken storby, provinsby eller forstad, men betegnelsen »slotsby« går igen. Det vurderes, at man kan arbejde mere strategisk med Frederiksborg Slot. Foto: Allan Nørregaard
Hillerød er ifølge borgerne hverken storby, provinsby eller forstad, men betegnelsen »slotsby« går igen. Det vurderes, at man kan arbejde mere strategisk med Frederiksborg Slot. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød vil have flere turister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød vil have flere turister
Hillerød - 14. oktober 2018 kl. 05:42
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at styrke turismen i Hillerød, har forvaltningen kortlagt turismen i kommunen. Det har ført til seks anbefalinger, der skal styrke Hillerøds position, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hillerød: Borgerne i Hillerød peger på især fem temaer, når de skal nævne oplevelseskvaliteter og værdier i Hillerød. Det viser en kvalitativ og kvantitativ kortlægning af turismen i Hillerød, som kommunens forvaltning har udført efter foranledning af politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget og Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget.

De fem temaer er: Den lille storby, Skovens dybe stille ro, Slottet som historiefortæller, Meningsfulde fællesskaber og Kultur for alle.

På tværs af temaerne er der udviklet seks anbefalinger til at udvikle og styrke Hillerøds Turismeposition:

Den første er »Udbredelse af kernefortælling og lokal stolthed«. Ifølge undersøgelsen er der blandt borgerne stor stolthed ved at bo i en historisk slotsby midt i skøn natur, men kun få der mestrer historierne og kan dele dem. Derfor er der potentiale i, at flere borgere kan blive i stand til at fortælle Hillerøds historie.

Det andet tema hedder: »Øget ambassadørskab og digitalt engagement«, hvor man anbefaler at videreudvikle brugen af sociale medier og lokale kampagner som »Ask me I'm local«.

Det tredje tema hedder »Flere kulturturister på endagstur«. Her vil man tiltrække flere endagsturister fra København og omegnskommuner med sommerhuse ved at aktivere de frivilliges kanaler og netværk.

Det fjerde tema hedder »Øget kommerciel udnyttelse af slottet«. Hillerød er ifølge borgerne hverken storby, provinsby eller forstad, men betegnelsen »slotsby« går igen. Det vurderes, at man kan arbejde mere strategisk med Frederiksborg Slot.

I det femte tema »Bedre udnyttelse af »byen i skovens" brandværdi« fremhæver borgerne den særlige ro, det skaber at have naturen med skov, søer, enge og ådale omkring sig. Også det kan man udnytte markedsføringsmæssigt.

Det sidste og sjette tema hedder »Ny retning via involvering og domænekendskab«. Her pointeres det, at Hillerøds geografiske knudepunkt tæt på København og på de nordsjællandske strande samt konkurrencedygtige rammer for erhvervs- og mødeturisme giver gode vilkår for at tiltrække turister fra både erhvervs-, storby- samt kyst- og naturismen.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med konsulenthuset Seismonaut. Der er foretaget en mindre kvantitativ kortlægning baseret på turismedata, en spørgeskemaundersøgelse og en mere omfattende kvalitativ kortlægning baseret på interviews med udvalgte målgrupper. I tillæg er der gennemført en undersøgelse på de digitale sociale medier for at indsamle viden om, hvad omverden siger om Hillerød.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk