25. juni 2019
Det var Dan Riise (V), formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, der for byrådet fremlagde, at Hillerød Kommune taber penge på byggesager, idet indtægterne i byggesagsgebyrer er mindre, end hvad kommunen bruger på at behandle byggesager. 

Foto: Allan Nørregaard
Det var Dan Riise (V), formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, der for byrådet fremlagde, at Hillerød Kommune taber penge på byggesager, idet indtægterne i byggesagsgebyrer er mindre, end hvad kommunen bruger på at behandle byggesager. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød taber penge på byggesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød taber penge på byggesager
Hillerød - 12. juni 2019 kl. 05:37
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød Kommune bruger flere penge på at behandle byggesager, end kommunen tjener på byggesagsgebyrer.

Derfor må kommunen nedjustere dette års indtægtsbudget med 1,2 millioner kroner, ligesom kommunen skal finde ud af, hvordan området skal finansieres fremover.

Det stod klart, da byggesagsgebyrerne blev behandlet på et byrådsmøde for nylig.

- Vi opkræver et mindre gebyr, end kommunens omkostninger er. Det kommer sig af, at folketinget i 2013 besluttede, at kommunerne skulle opkræve gebyr alt efter, hvor meget tid der bliver brugt, og ikke antallet af kvadratmeter. Det har kommunen nu gjort i nogle år, og det viser sig altså, at indtægten er mindre end udgiften, sagde Dan Riise (V), formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget på byrådsmøde.

Her foreslog SF's Peter Langer, at kommunen sætter byggesagsgebyrerne op.

- Vi er nødt til hvert år at smide over en million efter det her, og det er irriterende. Vi synes, man burde betale det, det koster, når man køber en ydelse af kommunen, sagde Peter Langer og fortsatte:

- Man kunne overveje at graduere det gebyr, så de store virksomheder betaler mere. Det er noget, vi kan tage op under budgetforhandlingerne.

Men det er en farlig vej at gå, sagde Klaus Markussen (V).

- Lige så snart priserne stiger, uanset om det er for virksomheder eller familier, så bliver det dyrere at bo her hos os, og det bliver dyrere at vækste og skabe arbejdspladser her hos os. Det er ikke den vej, vi ønsker at gå. Hver gang, vi gør det dyrere at bo her i vores kommune, gør vi det sværere for både virksomheder og helt almindelige familier, og vi er bekymrede for i Venstre, hvor meget den bue kan strammes, sagde han.

Sagen er et eksempel på, at medarbejderne i kommunens byggeafdeling har travlt, lød det fra borgmester Kirsten Jensen (S).

- Denne her sag er et meget godt eksempel på, at medarbejderne har meget arbejde at gøre, netop fordi der er interesse for at være i Hillerød Kommune. Medarbejderne arbejder effektivt og hurtigt, og vi har introduceret teknologi, som kan hjælpe med og sørge for, at de grundlæggende informationer i højere grad er på plads, når man kommer med en byggesagsanmodning, sagde Kirsten Jensen og fortsatte:

- Vi har taget alle de remedier, der er, i brug, og alligevel er trykket meget højt.

Derfor skal underskuddet for i år dækkes ind af penge, der tages fra kommunekassen, mens politikerne under budgetforhandlingerne skal tage stilling til, hvordan området skal finansieres de kommende år.

- For 2019 tager vi de penge op af kassen, og fra 2020 og frem forhandler vi til budgetforhandlingerne, hvordan vi vil finansiere det, sagde borgmesteren.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede