30. marts 2020
For store logistiske udfordringer kan få turistbusserne til at køre uden om Frederiksborg Slot, advarer turistbus-chef. Foto: Allan Nørregaard
For store logistiske udfordringer kan få turistbusserne til at køre uden om Frederiksborg Slot, advarer turistbus-chef. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød kan miste turister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød kan miste turister
Hillerød - 04. februar 2020 kl. 04:02
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan koste besøgende på Frederiksborg Slot, at et hotelbyggeri på Markedspladsen i Hillerød nedlægger de nuværende parkeringspladser for turistbusser, der skal til slottet.

Busholdepladserne tæt på slottet erstattes nemlig af afsætningspladser og depotparkering uden for byen, og det kan give store logistiske udfordringer, advarer Mads V. Olesen, der er direktør i busselskabet Strömma.

arrow Læs også: Bus-chef: Der er risiko for, vi må køre uden om Frederiksborg Slot

- Hvis vores program bliver forlænget på grund af de udfordringer, så er vi nødt til at prioritere, og så er det en potentiel risiko, at vi må køre uden om Frederiksborg Slot. Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan tingene kommer til at udspille sig. Vi vil helst have slottet med, for det er en populær tur, siger Mads V. Olesen til Frederiksborg Amts Avis.

Hans busser kører efter en stram tidsplan, fordi turisterne skal videre til lands, til vands og i luften.

- Krydstogtskibene kan f.eks. være syv timer i København, og det dur jo ikke, hvis busturen bliver forlænget, fordi man ikke kan komme fra Hillerød. Skibet sejler jo til tiden, siger han.

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot fik i efteråret udarbejdet en rapport, der viste, at det kan få store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis slottet mister besøgende.

Rapporten konkluderede, at det kan koste Hillerød 115 arbejdspladser - heraf 35 årsværk på museet, hvis antallet af museets besøgende halveres.

Desuden vil det koste 12 millioner kroner i kommunale skatteindtægter.