16. december 2017
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød kan få radikal borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød kan få radikal borgmester
Hillerød - 21. september 2017 kl. 05:09
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den radikale spidskandidat Christina Thorholm siger til Frederiksborg Amts Avis, at hun vil gå efter borgmesterposten, hvis fordelingen af mandater efter valget falder sådan ud, at hun står med det afgørende 14. mandat.

- Hvis vi har magten til det, vil jeg gå efter borgmesterposten. Det er i hvert fald den aftale, vi har i Det Radikale Venstre, siger hun.

Det handler ikke om, at hun vil stå i spidsen for enten en rød eller en blå blok. Hun sigter efter en bred løsning.

- Lige nu er vi det 14. mandat. Det er ikke sikkert, vi er det efter valget. Men ligger mandaterne efter valget, som de gør nu, vil vi arbejde for at få en konstituering over midten, hvor både S og V er repræsenteret. Det er jo de to store partier, der har flest mandater, og det vil være mest naturligt, at borgmesteren kommer fra et af de partier. Men hvis jeg kan blive den samlende figur, så gør jeg det, siger hun.

Christina Thorholm fik som helt nyslået byrådsmedlem i 2009 tilbudt borgmesterposten af de borgerlige, men det sagde hun nej til. Dengang var forklaringen, at hun syntes det var for stort et ansvar som ny i politik. Men det er otte år siden, og nu er hun klar til at påtage sig ansvaret.

- Hvis der er nogen, der vil pege på mig, er jeg borgmesterkandidat - men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi får en bred konstituering, siger hun.

Den røde og den blå blok i Hillerød har trukket fronterne op og samlet sig i hvert sit forpligtende valgforbund, men radikale står udenfor de to valgforbund, er sammen med Alternativet.

- Vi vil gerne arbejde for et samlet byråd, på tværs af midten. Så er det bedst at stå udenfor de to valgforbund, siger Christina Thorholm.

Christina Thorholm, der bor i Nødebo, er 53 år. Udover at være byrådsmedlem i Hillerød siden 2009 er hun folketingskanddat for sit parti i Hillerød og Gribskov. I kommunalt regi er hun bl.a. formand for Sundheds- og socialudvalget. Til daglig arbejder Christina Thorholm som konsulent indenfor socialområdet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk