17. maj 2021
Cepos estimerer, at borgerne i Hillerød Kommune betaler en overpris på 2157 kroner set i lyset af lovgivningens gældende miljømæssige standarder. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Cepos estimerer, at borgerne i Hillerød Kommune betaler en overpris på 2157 kroner set i lyset af lovgivningens gældende miljømæssige standarder. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har Danmarks dyreste affaldsordning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har Danmarks dyreste affaldsordning

Borgerne i Hillerød betaler 2.273 kroner mere for at få hentet affald end borgerne i Herning Kommune

Opdateret 28. januar 2021 kl. 06:46
Hillerød - 28. januar 2021 kl. 05:00
Af Trine Lønbro Nielsen

Bor man i Hillerød Kommune, så er man blandt dem, der betaler allermest for at få afhentet sit affald.

arrow Læs også: Så er det blevet tid til forårsrengøring i naturen

Det viser en analyse lavet af den borgerlige-liberale tænketank Cepos, der udkom i slutningen af oktober sidste år.

Mens borgerne i Herning Kommune kun betaler 1.893 kroner om året for at få hentet affald, så betaler folk i Hillerød 4.166 kroner.

Både i Hillerød og i Herning kommuner bliver affaldet hentet hver 14. dag.

"Jeg er meget bevidst om, at vi har en dyr ordning, men vi er også en af de kommuner, der er allerlængst i arbejdet med affaldssortering. I Hillerød sorterer vi allerede affald i otte fragmenter, og det er selvsagt dyrere at få hentet affald her, end i kommuner, der ikke sorterer endnu," lyder det fra Klaus Markussen, der udover at sidde i byrådet for Venstre, også er bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning.

Dyreste kommune

Den dyre pris på afhentning af affald overgås ifølge analysen kun af Samsø Kommune, der betaler seks kroner mere for i stedet at få afhentet affald hver uge.

"I Hillerød Kommune har vi taget det lange og seje træk i forhold til affaldssortering. Det er der mange andre kommuner, der endnu ikke har. Fordelen for os er, at vi nu nemt kan efterleve den nationale målsætning om affaldssortering i 10 fragmenteringer her i 2021," siger Klaus Markussen, der forudser, at mange af de andre kommuner vil opleve en stor stigning i prisen i den kommende tid, men Hillerød Forsyning kan tilføje de to ekstra containere for en minimal stigning.

Mere gennemsigtighed

Efter en række sager om høje lønninger og fordelagtige personaleordninger begyndte arbejdet på en ny ejerskabsstrategi for Hillerød Forsyning i efteråret 2020. Som et led i det arbejde, skal der nu sikres fuld gennemsigtighed, så borgerne nemt kan følge med i, hvad deres penge går til, oplyser Klaus Markussen og tilføjer, at forsyningen i den kommende tid vil få udarbejdet en benchmark til formålet.

"Affald er et emne, der interesserer mange af kommunens borgere, og informationen om det skal derfor følge med. Vi vil i endnu højere grad udpensle, hvad pengene går til," fortæller han og pointerer, at skulle undersøgelsen vise, at der er noget, der kan gøres billigere, så vil man naturligvis regulere det.

"Jeg har i hele min politiske karriere gået meget op i, at pris og kvalitet skal følges ad - at man finder den rette balance, og det vil selvfølgelig også gøre sig gældende her," siger han.

"Jeg har i hele min politiske karriere gået meget op i, at pris og kvalitet skal følges ad," siger Klaus Markussen, der er formand for Hillerød Forsyning. Arkivfoto: Allan Nørregaard

God service

Ifølge bestyrelsesformanden leverer Hillerød Forsyning et højt serviceniveau, når det kommer til afhentning af affald. Eksempelvis skal borgerne ikke selv køre deres affaldscontainere til skellet mellem grund og fortov, ligesom der er en god haveaffaldsordning i kommunen, der sikrer, at borgerne nemt at komme af med grene, græs og andet fra haven.

"Vi går selv ind og henter affaldscontainerne og stiller dem tilbage på plads, når de er tømt, og så tilbyder vi eksempelvis flisning af grene og træ. Det afhænger prisen jo selvfølgelig også af," fortæller Klaus Markussen.

Liberalisering

I analysen fra Cepos kan man læse, at tænketanken anbefaler en liberalisering på affaldsområdet, da de mener, at det vil sænke priserne. Hillerød Forsyning mener derimod, at en liberalisering af afhentning af affald vil medfører en række andre udfordringer som ringere kvalitet for eksempel. Det fremgår af et notat på forsyningens hjemmeside:

"Hillerød har hjemtaget indsamlingen af dagrenovation. Det er sket for at sikre kvaliteten af dette. Før hjemtagningen af indsamlingen var der mange henvendelser og klager over manglende eller mangelfuld afhentning. CEPOS peger på, at indsamlingen bør liberaliseres for at sikre den rigtige pris på opgaven. Hillerød Affaldshåndtering mener ikke, at dette er en løsning, fordi det må formodes at give de samme problemer som tidligere med kvaliteten. Omvendt anerkender Hillerød Forsyning, at der er behov for at sikre, at vi til stadighed har de rigtige priser. Vi anbefaler en markedsdialog eller hjemtagning af kontrolbud med jævne mellemrum," skriver de.

Regeringen har vedtaget, at alle kommuner skal sortere affald i minimum ti fragmenteringer i løbet af 2021.

arrow Borgere: Affaldsspanden flyder over med plastik
15. januar 2021 kl. 11:30 Opdateret: kl. 13:24
arrow Skole og dagtilbud skal sortere affald som de første
30. december 2020 kl. 06:47 Opdateret: kl. 15:54
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?