3. august 2021
I Gørløse havde man for 10 år siden stor glæde af en skøjtebane. Også Skævinge har haft en, og til november bliver det endelig Hillerøds tur. 

Foto: Allan Nørregaard
I Gørløse havde man for 10 år siden stor glæde af en skøjtebane. Også Skævinge har haft en, og til november bliver det endelig Hillerøds tur. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød får en skøjtebane på torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød får en skøjtebane på torvet

Foreninger vil skabe liv på torvet i Hillerød ved at opsætte en skøjtebane til vinter.

Hillerød - 07. maj 2020 kl. 06:34
Af Joachim Christensen

Snør skøjterne og sus af sted med udsigt til slot og sø. Det bliver virkeligheden til vinter, når Hillerød efter års tilløb får en skøjtebane på torvet.

arrow Læs også: Frivillige samlede skøjtebane i samlesæt

Det er på initiativ af Hillerød Events og Hillerød Byforum, der vil købe og opsætte en 25 gange 15 meter stor skøjtebane.

- Det gør vi, fordi det er et rigtig godt samlingspunkt. Det er en god familieaktivitet og noget nyt, der er med til at skabe liv på torvet, forklarer Carsten Larsen, formand for Hillerød Events.

Skøjtebanen bliver taget i brug samme dag, som juletræet og byens julebelysning tændes midt i november og bliver stående frem til den sidste vinterdag i februar.

Det har udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik i Hillerød Kommune netop sagt god for.

Ingen rigtig is

Det er på den nedre del af torvet, der skråner ned mod Slotssøen, at skøjtebanen skal placeres. For at det ikke bliver alt for meget op ad bakke at stå på skøjter, skal banen opføres på et plateau, så den bliver plan. På det højeste sted ned mod søen vil den være 1,4 meter over jorden.

Carsten Larsen forklarer, at det bliver en kunstskøjtebane, der ikke består af is, men i stedet er nogle plastikplader, man lægger oven på en bund af krydsfinerplader med bander omkring. Den er CO2-neutral og bæredygtig, fordi man ikke skal køle isen ned.

- En rigtig skøjtebane er ikke god for klimaet. Derfor har man ventet på, at en kunstskøjtebane er blevet af en kvalitet, så det er ligesom at løbe på rigtig is. Der foregår samme udvikling som med kunstgræsbaner, at der kommer nyere versioner, siger Carsten Larsen.

Prisen for selve banen er en million kroner og oveni det kommer opsætning og nedtagning hvert år. Det giver et totalbudget på 1,6 millioner kroner, og de penge skal man i gang med at finde.

- Hillerød Event kommer selv med nogle af pengene, og så går vi i gang med at søge fonde og sponsorer og finde opbakning i byen, siger formanden.

arrow Byer på stribe dropper skøjtebaner i frygt for corona, men ikke her
21. november 2020 kl. 06:41 Opdateret: kl. 17:19
arrow - Skøjtebane på Torvet vil sætte Hillerød på danmarkskortet
15. oktober 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:20
arrow Til vinter kan du skøjte på Torvet
01. juni 2020 kl. 05:57 Opdateret: kl. 16:14
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?