13. juni 2021
Kasper Jørgensen (til venstre) stopper som cheftræner for Hillerød Fodbolds 2. divisionshold. Foto: Allan Nørregaard
Kasper Jørgensen (til venstre) stopper som cheftræner for Hillerød Fodbolds 2. divisionshold. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød Fodbold skal have ny cheftræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød Fodbold skal have ny cheftræner
Hillerød - 22. december 2020 kl. 19:17
Af Martin Warming

Hillerød Fodbold og Kasper Jørgensen, der er cheftræner for klubbens 2. divisionshold, er blevet enige om at stoppe samarbejdet

Det skriver klubben i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Ifølge pressemeddelelsen har Kasper Jørgensen tilkendegivet, at han gerne vil prøve noget nyt, og samarbejdet stopper helt uden dramatik, understreger Hillerød Fodbold.

"Kasper Jørgensen er en ung og talentfuld træner, der med stor kompetence har løftet Hillerød Fodbold til at være en etableret divisionsklub, der er kendt som et virkelig godt spillende fodboldhold og som har ambitioner om at gøre det endnu bedre," står der i pressemeddelelsen fra den lokale fodboldklub.

Kasper Jørgensen mener selv, at det er det helt rigtige tidspunkt at stoppe på, så en ny cheftræner får mulighed for at arbejde med holdet i opstartsfasen til forårssæsonen.

”Jeg vil godt starte med at takke alle dem, jeg har arbejdet sammen med igennem årene. Alt fra min stab, spillerne, ledelsen og alle de frivillige mennesker, der yder en stor indsats. Efter flere år i Hillerød Fodbold er jeg nået til et sted i min udvikling, hvor jeg har brug for at prøve noget nyt. Det giver samtidig god mening for klubben at komme i gang allerede nu med et nyt trænerteam. Jeg er utrolig stolt over at have bidraget til den sportslige retning – givet klubben og ikke mindst førsteholdet et spillemæssigt DNA, som er blevet anerkendt gennem hele 2. division," siger han.

arrow Læs også: FCN-lejesvend vil blive i Hillerød
Har udviklet holdet

Jackie Rasmussen, der er sportsdirektør i Hillerød Fodbold, mener, at Kasper Jørgensen har været med til at sætte Hillerød Fodbold på fodboldlandkortet.

”Kasper har gennem de sidste mange år været med til at løfte Hillerød Fodbold, og den rejse som holdet har været på. Han har udviklet holdet til at være en dominerende faktor i 2. division, og det skylder vi ham en stor tak for. Vi er stolte af det, som Kasper har præsteret som træner hos os, og vi er sikre på, at han går en stor fremtid i møde. Under Kaspers ledelse har holdet giver os mange store oplevelser, blandt andre pokalkampene mod Brøndby IF og FC København. Klubben ønsker Kasper alt det bedste i fremtiden," lyder det fra Jackie Rasmussen.

Kasper Jørgensen stopper med øjeblikkelig virkning, og Hillerød Fodbold forventer at offentliggøre et nyt trænerteam i begyndelsen af det nye år.

arrow Derfor trækker fodboldformand sig med øjeblikkelig virkning
28. oktober 2020 kl. 07:25 Opdateret: kl. 12:47
Hvor langt tror du Danmark når ved EM