7. juli 2020
Lejrchef på Hillerød Camping, Annette Quist, har valgt at udskyde åbningen, og det kommer til at kunne mærkes på økonomien, siger hun.
gallery icon

Se billedserie

Lejrchef på Hillerød Camping, Annette Quist, har valgt at udskyde åbningen, og det kommer til at kunne mærkes på økonomien, siger hun.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød Camping udskyder åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød Camping udskyder åbning
Hillerød - 26. marts 2020 kl. 08:20
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejrchef på Hillerød Camping, Annette Quist, har i disse dage travlt med at skrive beskeder til og besvare opkald fra campister, der havde booket en plads eller en hytte på campingpladsen på Blytækkervej i Hillerød. På grund af coronakrisen har Annette Quist nemlig besluttet at udskyde den ellers traditionsrige åbning i påsken,

- Vi åbner ikke som planlagt i påsken, på trods af at myndigheder ikke har lukket campingpladserne i Danmark. Vores brancheforening har kæmpet for at finde ud af, hvad der er op og ned, og det er en gråzone, siger Annette Quist og tilføjer:

- Vi lytter meget til myndighederne og statsministeren. Det vigtigste er, at der på pressemødet forleden blev meldt så kraftig ud med budskabet »Bliv nu hjemme«. Det var faktisk den udmelding, jeg havde behov for, for jeg har selv været i tvivl, om vi skulle åbne. Men jeg kan ikke se, at det kan lade sig gøre med de vejledninger, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen og politiet. Jeg ville gå og være virkelig meget på vagt og tjekke, om folk overholder afstandskravene, at der ikke befinder sig mere end 10 personer tæt sammen og så videre. Der er også det sikkerhedsmæssige i det for mig og min familie og ikke mindst for vores gæster, så det føles mest rigtigt at udskyde sæsonåbningen, siger Annette Quist.

Hun nævner, at campisterne, selvom de ville skulle bruge deres private toiletter i vognene mere, stadig skal af med indholdet i toiletterne på kemiske tømningspladser, ligesom der er fælles bad- og køkkenfaciliteter, der skal sprittes af, der skal gøres ekstra, ekstra meget rent og sørge for, at der holdes afstand.

Bedste påske nogensinde

Annette Quist er selvfølgelig ked af at måtte udskyde, for i år kunne være blevet helt særligt.

- Vi kunne måske have haft den bedste påske nogensinde ud fra bookinger, men hver dag tikker der nu aflysninger ind. Det er ikke økonomien, der er den vigtigste nu, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores virksomhed vil lide et kæmpe økonomisk tab i år, også set i betragtning af, at vi har lavet mange investeringer gennem de senere år, der gerne skulle begynde at bære frugt nu. Det vigtigste er, at folk bliver hjemme, siger hun, så vi forhåbentlig snart kan få bugt med denne uvelkomne gæst der hedder Covid-19, siger hun.

Hvad gør udlandet?

Selvom hun ikke sover godt i øjeblikket, og vil få et stort økonomisk tab i år, er hun alligevel optimistisk i forhold til resten af sæsonen og fremtiden.

- Vi er afhængige af mange udlændinge især i juli og august. Holland og Norge er en stor kundegruppe, så det afhænger også af, hvad der sker i de lande i løbet af foråret. Vi kan håbe på, at ekstra mange danskere vil besøge de danske pladser i løbet af året. Jeg håber, at folk har lidt tålmodighed til resten af året, så de ikke begynder at melde fra nu. Lad os tage en uge af gangen og se tiden an, siger Annette Quist, der nu kan se frem til en påske uden gæster, hvor det kun er hende og familien på pladsen.

- Jeg tror ikke, jeg har holdt »påskeferie« i cirka 20 år. Jeg kan slet ikke huske, hvornår det var. Det var nok, da pigerne var små. Men vi ved jo, hvad vi skal - vi skal blive hjemme, siger Annette Quist.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?