19. maj 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Heste har stærk indflydelse på børn og unge: - Jeg vil gerne give børnene en oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heste har stærk indflydelse på børn og unge: - Jeg vil gerne give børnene en oplevelse

Her i vinterferien har tre ældre heste på Kildedal, lige uden for Hillerød, på Roskildevej 165 holdt humøret højt hos børnefamilier, som har kunnet bestille en trækketur på hest for 50 kroner per barn eller voksen.

Hillerød - 20. februar 2021 kl. 11:00
Af Per Skovkjær Sand

Hillerød: Her i vinterferien har tre ældre heste på Kildedal, lige uden for Hillerød, på Roskildevej 165 holdt humøret højt hos børnefamilier, som har kunnet bestille en trækketur på hest for 50 krone per barn eller voksen.

arrow Læs også: DEBAT: Lad os gøre mere end at have ondt af de unge
Hestene kommunikerer

Ridetræner Cecilie Sønderberg bor på Kildedal, hvor hendes far, der er pensioneret læge, også bor i en anden ejendom. Hendes forældre drev rideskole, da hun var barn, og den hest, som Theo Arge blev trukket på, fik Cecilie Sønderberg, da hun var to år. Hesten hedder Pijocco og er i dag 32 år gammel.

Cecilie Sønderberg har ikke tidligere arrangeret trækketure med sine heste, men her i vinterferien gav det mening.

- Jeg vil gerne give børnene en oplevelse. Det er synd for dem her i coronatiden, og det giver en masse at være sammen med levende dyr. Når man er sammen med en hest, så fortæller den hele tiden, hvordan den har det, siger Cecilie Sønderberg.

Den lille familie bestående af mor Hanna Elisa Arge, far Michael Oren og deres søn Theo Arge, der fylder tre år i marts, havde set tilbuddet om trækketure annonceret og var afsted fredag.

- Det er længe siden, jeg har set ham så rolig, sagde Hanna Elias Arge om sønnen efter rideturen.

Ud over at det er godt for de børn og forældre, som får en trækketur, så er det også godt for de unge mennesker, som står for trækketurene.

Corona kan mærkes

Unge piger og drenge kommer på Kildedal, hvor nogle har heste i pension, og hvor andre betaler et månedligt beløb for at ridde på Cecilie Sønderbergs heste.

- Jeg her virkelig kunnet mærke det på børnene, at der er corona, og at de er hjemme fra skole og ikke kan se deres venner. De knækker sammen og græder, siger Cecilie Sønderberg.

Én af pigerne fylder snart 18 år, og hun var ked af, at hun ikke kunne holde sin 18-års fødselsdag.

- Jeg kan se det på dem, når de rider. Den anden dag kunne jeg se, at de næsten ikke havde nogen kontakt med hestene. Hvis ens tanker er et andet sted, så går det lige ned i hesten. Det er næsten umuligt at arbejde med en hest, hvis man har det psykisk dårligt, siger Cecilie Sønderberg.

Men netop arbejdet med hestene er med til at løfte humøret hos de unge, fordi de mærker, hvordan de har det, og fordi hestene har brug for, at de unge er noget for dem.

Stoler på hesten

Én af de unge, som rider på Kildedal er Christine Emilie rosman, som er kommet på stedet i seks år og er 15 år.

Hun står med Pijocco og venter på, at endnu en familie skal ankomme og tage ud på trækketur. Hun aer ham på mulen.

- Det er ligesom at knytte et bånd til en hund eller kat, men bare til et større dyr. Man kan stole på hinanden. Det er fantastisk, når vi ridder ture i skoven. Men bliver mere selvstændig, fordi man har ansvaret for hesten og skal sørge for at passe den, siger Christine Emilie Rosman.

Pengene fra trækketurene går til at spare sammen til en lastbil, så de unge mennesker og Cecilie Sønderberg kan fragte alle hestene til stranden og ride en tur der.

arrow Nye uddannelser i Hillerød har fået en utraditionel start
12. februar 2021 kl. 05:35 Opdateret: kl. 17:34
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?