21. august 2019
Lejrchef Annette Quist var omringet af blandt andet sin kæreste Taco Folkertsma og døtrene Helena og Elisabeth, da hun modtog prisen fredag aften. Privatfoto
Lejrchef Annette Quist var omringet af blandt andet sin kæreste Taco Folkertsma og døtrene Helena og Elisabeth, da hun modtog prisen fredag aften. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her ligger årets campingplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her ligger årets campingplads
Hillerød - 22. februar 2019 kl. 20:39
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg sidder med tårer i øjnene.

Sådan lød det fredag aften fra lejrchef Annette Quist fra Hillerød Camping kort tid efter, at det var blevet offentliggjort, at Hillerød Camping er Årets Campingplads 2019.

Prisen var en ud af seks priser, der i går blev uddelt ved Danish Camping Award, som optakt til Ferie for Alle-messen i Messecenter Herning.

Hillerød Camping vandt foran Feddet Strand Camping, Svendborg Sund Camping, Albertinelund Camping og Hvidbjerg Strand Feriepark.

- Jeg havde ikke turde at håbe på det, for alle er værdige. Alle har været ovre og give kram og sige, at det er velfortjent. Alle er så søde, sagde Annette Quist.

Karameller og lanterner

I begrundelsen blev der blandt andet nævnt de ting, som Annette Quist gør for at gøre campingpladsen hyggelig: Hun tænder lanterne, har blomster og går rundt med karameller om aftenen til campisterne.

- Nu er jeg nødt til at gå rundt med mange karameller i år, sagde hun grinende.

Prisen som Årets Campingplads betyder ikke overraskende rigtig meget for hende:

- Enhver pris man vinder er en kæmpe cadeau til det, vi gør. Det betyder en anerkendelse. Vi har lige lagt det op på vores Facebook og Instagram, og selvom vi ikke er særligt aktive der normalt, så har jeg aldrig set så mange kommentarer fra vores gæster, som der kommer lige nu. Det er det hele værd. Jeg får bare lyst til at fortsætte i rigtig mange år, sagde Annette Quist, der også er glad for, at Hillerød nu kommer på landkortet på denne måde.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede