28. juli 2021
Fællestillidsrepræsentant Nanna Kjær har booket et mødelokale på rådhuset, og er i fuld gang med at lægge vagtplaner for  sygeplejerskernes nødberedskab, der skal træde i kraft på lørdag.
Fællestillidsrepræsentant Nanna Kjær har booket et mødelokale på rådhuset, og er i fuld gang med at lægge vagtplaner for sygeplejerskernes nødberedskab, der skal træde i kraft på lørdag.
Foto: Janne Mulvad
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her gør sygeplejersker klar til strejke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Her gør sygeplejersker klar til strejke

Cirka 90 af 115 sygeplejersker i Hillerød Kommune strejker fra lørdag. TR Nanna Kjær gør klar til lang konflikt.

Hillerød - 17. juni 2021 kl. 10:33
Af Janne Mulvad

Ferierejsen til Italien hænger i en tynd tråd. Hverdagens opgaver er sat på stand by, og Nanna Kjær, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker ansat i Hillerød Kommune sidder i disse dage og lægger vagtplan for de få sygeplejersker, som fra på lørdag skal på arbejde i det såkaldte beredskab.

arrow Læs også: DEBAT: - For børnenes skyld - kom ind i kampen og gå til forhandlingsbordet

- Man laver nødberedskaber, så sygeplejerskerne stadig varetager de livsnødvendige opgaver. Alle de normale opgaver, man tager i hverdagen, dem tager man ikke, siger hun.

Når fredag bliver til lørdag ophæves alle de strejkende sygeplejerskers ansættelsesforhold i Hillerød Kommune, og opgaven med at organisere arbejdet ligger herefter hos tillidsrepræsentanterne.

- Det er mig, der sidder nu og har overtaget planlægningen for stort set hele kommunen. Jeg laver vagtplan for alle plejecentrene og rehabiliteringsafdelingen, og så sidder der en tillidsrepræsentant i sygeplejen og i sundhedsplejen og lægger vagtplaner der. Så der er os, der styrer det, forklarer Nanna Kjær.

Fra på lørdag er det DSR, der betaler lønnen til de sygeplejersker, der er udtaget til konflikt. Samtidig er al deres ferie inddraget.

Og Nanna Kjær forventer ikke, at arbejdet er genoptaget inden resten af Danmark går på sommerferie.

- Jeg skulle have været til Italien i den sidste uge af juli, men det tror jeg ikke kommer. Sidste gang, sygeplejerskerne strejkede, varede det to måneder. Det kan sagtens kommer til at tage lang tid, siger hun.

På landsplan strejker 10 procent af sygeplejerskerne i Dansk Sygeplejeråd. Men i Hillerød Kommune er det en langt større andel. Frederiksborg Amts Avis har ikke kunnet få de nøjagtige tal, men Nanna Kjær vurderer, at der er 110-115 sygeplejersker ansat i Hillerød Kommune, og cirka 90 af dem strejker fra på lørdag.

- Det er stort set alle arbejdspladser, hvor sygeplejerskerne strejker. Det eneste der er undtaget, er visitationen, coronaberedskabet og psykiatrien, siger Nanna Kjær og fortsætter;

- Hillerød Kommune er den eneste, der er ramt på den her måde, hvor man har taget alt ud til konflikt, siger hun.

Rammer patienterne

Næstformand i Kreds Hovedstanden i Dansk Sygeplejeråd (DSR) Inger Margrete Siemsen siger til Frederiksborg Amts Avis, at det skyldes tre ting.

- Der er en god organiseringsgrad. Mange sygeplejersker i Hillerød er medlem af DSR. Der er tillidsvalgte på de relevante poster, med dygtige kompetencer. Og så er det fordi, vi gerne vi ramme noget, som kan mærkes af kommune og af KL. Det mener vi, at vi gør på den her måde, ved at ramme de patienter, der er i sektorovergangene, siger hun.

Stemte ja til forslaget

Nanna Kjær har selv stemt ja til mæglingsforslaget fra forligsmanden, der skulle forhindre strejken. Men et stort flertal stemte altså ja, og strejken bliver en realitet.

- Jeg har stemt ja, og det har jeg ikke lagt skjult på. Det gør jeg, fordi jeg tror ikke, vi får noget ud af det. Jeg tror, vi skal gå den politiske vej for at rette op på de skævheder, der er mellem kvinde- og mandefag, siger hun.

Men som fællestillidsrepræsentant er hun alligevel klar til at gå ind i kampen nu.

- Flertallet har talt højt og tydeligt, så nu er det det, vi gør, siger hun.

arrow Sygeplejerskerne strejker: - Vi synes, det er frygteligt
10. juli 2021 kl. 13:30 Opdateret: kl. 13:30
arrow Strejkende sygeplejersker gik powerwalk
02. juli 2021 kl. 13:49 Opdateret: kl. 13:33
arrow Sygeplejersker indtog Torvet: Vi er mere værd!
25. juni 2021 kl. 05:33 Opdateret: kl. 21:38
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?