6. maj 2021
Firmaidræt Hillerød er udnævnt som årets forening i Dansk Firmaidrætsforbund. Foto: Firmaidræt Hillerød
Firmaidræt Hillerød er udnævnt som årets forening i Dansk Firmaidrætsforbund. Foto: Firmaidræt Hillerød
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hæder til Firmaidræt Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hæder til Firmaidræt Hillerød

Den lokale firmaidrætsforening vandt lørdag prisen for årets firmaidrætsforening

Hillerød - 20. april 2021 kl. 15:20

Firmaidræt Hillerød blev lørdag kåret som Årets Forening 2021 i Dansk Firmaidrætsforbund.

arrow Læs også: Firma-fodbolden vender tilbage

Den lokale forening modtog hæderen for blandt andet at bruge corona-benspændet offensivt til at udvikle nye aktiviteter og positionere sig i lokalsamfundet med blandt andet Naturfitness, udendørs hold med deres nye såkaldte 'TRX'-maskine, ugentlig træning via livestreaming, Mobil Motion og yoga for alle.

Masser af aktiviteter

Foreningens tilholdssted Firmaidrættens Hus på Milnersvej har været hermetisk lukket, men firmaidrætten har altså alligevel formået at få stablet en masse aktiviteter på benene i et coronaramt år - og deres positivismen, alternative aktiviteter og resultater har altså nu kastet en titlen som årets forening ud af de i alt 82 foreninger i Dansk Firmaidrætsforbund af sig.

"Corona-pandemien udfordrede og udfordrer fortsat foreningslivet bredt set. Og vi længes efter mere normale tilstande, hvor vi kan dyrke sammenholdet uden så mange restriktioner. Firmaidræt Hillerød er dog et super eksempel på en forening, der hurtigt lukrerede på de ændrede arbejds- og uddannelsesforhold, så foreningen i dag er mere relevant end nogensinde før. Det aftvinger stor respekt," udtaler næstformand i Dansk Firmaidrætsforbund, Helle Friis i en pressemeddelelse, hvor hun også roser Firmaidræt Hillerød for at skabe nye aftaler:

"Både nationalt og lokalt har vi skabt succesfulde digitale træningstilbud i løbet af 2020 og 2021. I Firmaidræt Hillerød er der indgået 'virtuelle' aftaler med ikke mindre end tre store virksomheder, ligesom lokale arbejdspladser og menige medlemmer kan låne træningsredskaber 'med hjem'. Dette er godt tænkt og et udtryk for stærk foreningsudvikling".

Stort skulderklap

Formand for Firmaidræt Hillerød, Peder Bisgaard, der også er formand i Dansk Firmaidrætsforbund, er selvsagt stolt over hæderen:

"Det betyder virkelig meget - et skønt skulderklap at få. Jeg er glad på egne og foreningens vegne. Bestyrelsen, ansatte og de frivillige kræfter knokler i samhørighed, for vi vil rigtig gerne være med til at skabe et sjovere Danmark i bevægelse," udtaler han.

Firmaidræt Hillerød er også en del af den kommunale indsats med 'Bevæg Dig For Livet', så foreningen har forpligtet sig til at få flere medlemmer og få flere til at være aktive.

Foreningen er god til at finde nye veje, mener formand Peder Bisgaard:

"Vi er ikke bange for at prøve nye ting af, og jeg mener faktisk, vi er en af de mest innovative foreninger i Hillerød, selvom vi har meget konkurrence, fordi der er så mange andre idrætsforeninger i kommunen," siger Peder Bisgaard.

Indstillinger fra frivillige

Prisen for Årets Forening uddeles hvert år af Dansk Firmaidrætsforbund, som dog undlod kåringen i 2020 på grund af corona. Kåringen af Årets Forening sker på baggrund af indstillinger fra frivillige i firmaidrætten.

Årets Forening får skulpturen 'Ejgon Bertelsens Mindepokal', som er evigt vandrende. Samtidig vinder foreningen tjenesteydelser til en værdi af 8.000 kroner fra forbundet.

Mdt

arrow Firmaidrætten har investeret i populær træningsmaskine
01. marts 2021 kl. 18:00 Opdateret: kl. 16:21
arrow Virtuelt løb skal skabe fællesskab i Hillerød
27. februar 2021 kl. 11:00 Opdateret: kl. 15:37
arrow Idrætsforening nægter at give op - satser på nye tilbud
25. januar 2021 kl. 11:53 Opdateret: kl. 22:37
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?