18. januar 2021
Peter Frederiksen (V), der er formand for Børn-, Familie- og Ungeudvalget, håber ikke, besparelsen bliver vedtaget. Foto: Allan Nørregaard
Peter Frederiksen (V), der er formand for Børn-, Familie- og Ungeudvalget, håber ikke, besparelsen bliver vedtaget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HFO blev dyrere: Nu er personalet i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HFO blev dyrere: Nu er personalet i fare
Hillerød - 11. september 2020 kl. 05:56
Af Anna Törnqvist Jensen

Der kan blive færre voksne til at tage sig af de yngste HFO-børn, hvis det kommende budgetforlig indeholder en besparelse på HFO1.

arrow Læs også: Børn siver fra HFO efter prisfordobling

Som en del af spareforslagene har Børn-, Familie- og Ungeudvalget nemlig sendt videre til budgetforhandlingerne, at der kan spares knapt en million kroner ved at skære i antallet af voksne i HFO1, så der fremfor 16,5 børn pr. voksen fremover vil være 17,2 børn pr. voksen.

Formanden for udvalget, Peter Frederiksen (V), håber dog ikke, at weekendens budgetforhandlinger ender med en besparelse på HFO1.

- Det er jo en bunden opgave, vi har, når vi som fagudvalg skal finde nogle indstillinger til budgettet, fordi vi skal finde besparelser for to procent, som er udgangspunktet for det behov, der er for at spare i hele kommunen, forklarer Peter Frederiksen og fortsætter:

- Men vi er langt forbi det punkt, hvor det ikke gør noget at spare. Nu er det normeringer på fritidsområdet, børneområdet og dagtilbud, vi skal kigge på, hvis der skal spares, og det vil vi helst være fri for.

Sidste år indeholdt budgetaftalen besparelser på både HFO1 og HFO2, som er for de ældre børn. Her blev taksterne for fritidsordningen nemlig sat op, og prisen for HFO2 blev fordoblet. Nye Borgerliges Mette Thiesen stod sidste år uden for budgetaftalen blandt andet på grund af besparelser på HFO, og hun er heller ikke denne gang parat til at spare på området.

- Jeg mener, forældre skal kunne gå trygt på arbejde og vide, at deres børn kan komme i HFO1 og blive passet, og at der er nok personale til at tage sig af dem. Jeg mener ikke, vi skal spare i de her fritidstilbud, ligesom jeg heller ikke mener, vi skal spare på vores daginstitutioner. Vi skal tværtimod have bedre normeringer. Det er jo kernevelfærd, der gør, at mor og far kan passe deres arbejde, siger hun.

Forud for weekendens budgetforhandlinger er Peter Frederiksen dog også optimistisk i forhold til at undgå endnu en besparelse i kommunens fritidsordning.

- Vi kommer til at tale os til rette med de andre partier under budgetforhandlingerne og fjerne sådan en besparelse. Det føler jeg mig overbevist om, siger han.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?