19. april 2021
31. januar er sidste dag, hvor Falck foretager hurtigtests i Frederiksborgcentret. Arkivfoto: Allan Nørregaard
31. januar er sidste dag, hvor Falck foretager hurtigtests i Frederiksborgcentret. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis testcenter i Frederiksborgcentret lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis testcenter i Frederiksborgcentret lukker

Falcks testcenter i Frederiksborgcentret lukker 1. februar, efter SOS International har vundet udbud om de gratis hurtigtests

Hillerød - 25. januar 2021 kl. 16:55
Af Mette Dolmer Thygesen

Det er snart slut med at smutte forbi Frederiksborgcentret og få lavet en hurtigtest for corona.

arrow Læs også: Flere smittede i Gadevang Asyl

Falck lukker nemlig 1. februar testcentret med de gratis næsepodninger i hallen.

SOS International vandt udbud

Det skyldes, at opgaven med at hurtigteste for Covid-19 med de såkaldte antigen-tests for statens regning fra 1. februar har været i udbud, og i Region Hovedstaden har SOS International vundet opgaven over Falck.

Om der igen kommer et testcenter i Royal Stage eller et andet sted i Hillerød Kommune, er endnu uvist:

"Vi kan desværre endnu ikke sige, præcis hvor der kommer til at ligge testcentre. Vi er i dialog med Danske Regioner - bl.a. om hvor der skal placeres stationære testcentre," lyder det fra SOS International på en henvendelse fra Hillerød Posten.

SOS International forventer at kunne melde nærmere ud om, hvor testcentrene bliver placeret geografisk, i denne uge.

Stolte

SOS International tilbyder allerede gratis hurtigtests andre steder i langet i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og på Københavns Hovedbanegård.

Virksomheden skriver i en pressemeddelelse, at de er stolte af fortsat at kunne være med til at løfte opgaven med at teste borgerne i Danmark i en tid, hvor pandemien giver samfundet store udfordringer:

"Vi er meget taknemmelige for, at vi nu kan fortsætte vores arbejde med at teste så mange som muligt. Under de seneste restriktioner har vi gjort os umage med at finde nye måder at komme ud med mobile testvogne og tilbyde hurtigtest til danskerne, der hvor de i forvejen færdes, selvom samfundet er delvist nedlukket," udtaler divisionsdirektør Karin Tranberg.

Stadig tests på p-pladsen

Man kan dog stadig få en gratis coronatest i halsen, en såkaldt PCR-test, på p-pladsen ved Royal Stage - det kræver dog tidsbestilling.

Resultatet af en PCR-test er mere sikker end en næsepodning.

Hvis man er nær kontakt til en corona-smittet eller har symptomer på Covid, opfordrer myndighederne til, at man lader sig teste med PCR-test i Testcenter Danmarks regi - og altså ikke blot med en næsepodning.

arrow Smitteudbrud i Gadevang Asyl
07. marts 2021 kl. 22:46 Opdateret: kl. 09:32
arrow Nu bliver det fleste kviktest mobile - se her, hvor der er åbent
30. januar 2021 kl. 14:39 Opdateret: kl. 14:39
arrow Corona-smitten falder fortsat markant
26. januar 2021 kl. 09:51 Opdateret: kl. 09:20
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?