20. juni 2019
Der er afsat 2,6 mio. kr. årligt til gratis parkering i Hillerød. Spørgsmålet er hvilken løsning, der er at foretrække. Foto: Allan Nørregaard
Der er afsat 2,6 mio. kr. årligt til gratis parkering i Hillerød. Spørgsmålet er hvilken løsning, der er at foretrække. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis parkering stadig i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis parkering stadig i spil
Hillerød - 28. februar 2018 kl. 05:53
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagaen om fri parkering i Hillerød nærmer sig en afklaring. Men først skal Hillerød Byforum færdiggøre og fremlægge sit idékatalog, og derefter skal byrådet tage stilling. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Nu sker det: Du kan parkere gratis

Her var Venstre og Klaus Markussen blandt de varmeste fortalere i det brede budgetforlig, som sidste efterår satte penge af til formålet.

- Byrådet har bedt Hillerød Byforum om at komme med forslag og finde den bedste løsning for byen. Jeg håber på mange gode forslag, og dem vil der så selvfølgelig være mange holdninger til, men det afgørende er, om Byforum finder frem til noget, der er bedre end én times fri parkering på de kommunale pladser. Sker det ikke, så bliver det netop den ene times fri parkering, som bliver resultatet af det her, siger Klaus Markussen.

Ifølge det vedtagne budget vil det koste kommunen 2,6 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 at tilbyde en times gratis parkering på de kommunale p-pladser i byens centrum. Der er penge til projektet fra 1. januar, og lige så snart forslaget er landet på byrådets bord og vedtaget, kan det implementeres.

- Det kan vedtages forholdsvis hurtigt. Det er det, som vi skal gå efter - men selvfølgelig skal også p-regulativet justeres, og der vil være maskiner og skilte, der skal opdateres, forklarer Klaus Markussen.

Det er C4-direktør Erik Helmer Pedersen, der er tovholder i den nedsatte parkeringsgruppe under Hillerød Byforum, og han fortæller, at en løsning med flere forslag er på trapperne. Men først har udvalget fastsat et møde mandag 12. marts med Dansk Erhverv.

- Der er folk derfra, som har indsigt i det her, og som kan hjælpe os videre. Det har vi brug for. Det er ret kompliceret. Men Hillerød har god tilgængelighed og udviklingen er god, men i takt med at byen udvikler sig, stiger behovet for flere p-pladser til medarbejdere i butikkerne og andre virksomheder samt dem, der gerne vil handle i byen, siger Erik Helmer Pedersen.

Også kantstensparkering samt etablering af et ny gratis p-plads i vestbyen kan komme på tale.

Oomkring 80 procent af p-pladserne i centrum tilhører private virksomheder. Af de ca. 2.778 betalingspladser i Hillerød centrum er kun ca. 560 offentlige betalingsparkeringspladser. Altså er over 2200 betalingspladser i privat eje.

arrow Hillerød tester gratis parkering i bymidten
09. juni 2018 kl. 07:26 Opdateret: kl. 22:30
arrow Pendlere får flere gratis parkeringspladser
09. juni 2018 kl. 06:05 Opdateret: kl. 22:23
arrow Forvaltning foreslår parkering på campingplads
16. marts 2018 kl. 07:32 Opdateret: kl. 18:14

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede