29. november 2020
I november var der rejsegilde på den første etape af det kæmpestore byggeri på Møllebrogrunden. Og ifølge M. Goldschmidt Holding er man nu klar til at gå i gang med tredje etape af byggeriet. Foto: Allan Nørregaard
I november var der rejsegilde på den første etape af det kæmpestore byggeri på Møllebrogrunden. Og ifølge M. Goldschmidt Holding er man nu klar til at gå i gang med tredje etape af byggeriet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Goldschmidt henter penge i København og bruger dem i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Goldschmidt henter penge i København og bruger dem i Hillerød
Hillerød - 23. december 2019 kl. 10:46
Af Anne-Mette Rasmussen

En af de sidste dage før jul har M. Goldschmidt Holding A/S solgt tre centralt beliggende københavnerejendomme med kontorer og boliger på tilsammen 8188 kvadratmeter. Det sker for at få penge i kassen til boligbyggeriet Frederiksbro på Møllebrogrunden i Hillerød, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Goldschmidt vil bygge højere huse

- Vi har fortsat mange ejendomme i København, men så her en god mulighed for at udnytte det aktuelle prisniveau. I Hillerød bygger vi 1300 boliger for op imod fire milliarder kroner, og det går stærkere end forventet. Vi går snart i gang med den tredje af seks etaper, og derfor passer det os godt at få frigjort ekstra kapital, udtaler M. Goldschmidt Holdings viceadministrerende direktør Søren Bjørn Hansen i den forbindelse og tilføjer:

- Samtidig er der noget symbolsk i, at vi afslutter denne handel næsten på 40 årsdagen for, at Mikael Goldschmidt etablerede sin virksomhed. Køb og salg har hele tiden været en del af forretningen.

Det gigantiske boligprojekt på Møllebrogrunden kommer, når det er helt færdigt, til at huse i omegnen af 4000 mennesker. Første spadestik blev taget i marts i år, og ved den lejlighed sagde Mikael Goldschmidt:

- Jeg bygger med udlejning for øje, for jeg har den økonomiske frihed til at gøre det, hvor andre investorer har en mere kortsigtet tidshorisont og skal sælge videre. Men Frederiksbro er til mig selv, mine børnebørn og oldebørn. Det skal også være en forretning om 100 år.

I november var der så rejsegilde på byggeriets første etape, som er 89 rækkehuse. De første 23 af dem forventes at være klar til indflytning i sommeren 2020. Når hele byggeriet står færdigt, vil det rumme 1350 boliger på i alt 120.000 kvadratmeter.

Den største af de tre solgte ejendomme i København er Bernstorffsgade 21, som ligger tæt på Hovedbanen og rummer næsten 3900 kvadratmeter. Den anden ejendom ligger på på H.C. Andersens Boulevard 9-11 nær Rådhuspladsen og er på godt 3700 kvadratmeter. I ejendommen er der restaurant i gadeplan samt erhverv og boliger på de øvrige etager. Den tredje ejendom er Nørregade 4, som er en fredet bygning fra 1811 på 610 kvadratmeter.

De tre ejendomme i København er blevet solgt til en britisk investor, og det er mæglerfirmaet Lintrup & Norgart, der har formidlet handlen.

- Vi er glade for at have hjulpet M. Goldschmidt Holding med salget og ikke mindst med at optimere ejendommene, for eksempel ved at skaffe nye lejere og rådgive om, hvordan ejendommen på Bernstorffsgade bedst muligt kunne omdannes, siger administrerende direktør og partner Stig Lintrup.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre købesummen.

arrow Se billederne: Her er udsigten fra Hillerøds nye højhuse
25. oktober 2020 kl. 05:58 Opdateret: kl. 08:45
arrow Frederiksbro trækker mange interesserede lejere
30. juni 2020 kl. 12:03 Opdateret: kl. 17:05
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?