19. oktober 2021
Kontorhotellet i Gallerierne er ikke tilpasset én enkelt type virksomhed men derimod alle. Der bliver nemlig mulighed for dels at leje et skrivebord i et delt kontor, at leje sit eget kontor eller endda at leje plads til hele sin virksomhed. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Kontorhotellet i Gallerierne er ikke tilpasset én enkelt type virksomhed men derimod alle. Der bliver nemlig mulighed for dels at leje et skrivebord i et delt kontor, at leje sit eget kontor eller endda at leje plads til hele sin virksomhed. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gallerierne: - Stor interesse for kommende kontorhotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gallerierne: - Stor interesse for kommende kontorhotel

Fremtidens arbejdspladser vil blive mere fleksible, mener projektudvikler i Gallerierne, hvor der bygges 180 pladser i nyt kontorhotel

Hillerød - 23. september 2021 kl. 16:38
Af Helen Holm Stolle

Den oprindelig plan, da byggeriet af Gallerierne gik i gang tilbage i 2006 var at skabe endnu et levende butikscenter i hjertet af Hillerød. Men planen holdt ikke, og de seneste år har Gallerierne stået som et tomt spøgelsescenter i bybilledet. Det laves der nu om på, og håndværkerne er i fuld gang med at rive ned, hamre og banke, bygge om og op. Gallerierne er nemlig under omdannelse til et lækkert og moderne kontorhotel med business lounge og en stor luksusbiograf med seks sale med recliner-stole og alt det nyeste udstyr indenfor lyd og billede.

arrow Læs også: Ny biograf åbner først til foråret

For Casper Rømer Rasmussen, der sammen med hovedaktionær Tom Høeg er medejer af Gallerierne og udvikler på projektet, er der ingen tvivl om, at Gallerierne, når alt står færdigt og klart, kommer til at bidrage positivt til den rivende udvikling, som Hillerød er inde i disse år.

- Hillerød er en by i heftig udvikling, og derfor passer projektet med et stort kontorhotel samt biograf og restaurant samt butikker i underetagen virkelig godt ind. Her kommer noget for alle, uanset om det er i arbejdstiden eller i fritiden, og på den måde bliver der liv i Gallerierne nærmest døgnet rundt. Det skaber værdi for alle, siger han.

Coronaen har givet nye arbejdsmønstre

Det er selskabet International Workplace Group, IWG, der står bag kontorkoncepterne Regus og Spaces, som Gallerierne altså nu bliver en del af.

Siden 2018 har Spaces drevet et stort kontorhotel med tæt på 400 kontorpladser i Carlsbergbyen, og udover kontorhotellet i Hillerød, der forventes at stå færdigt omkring årsskiftet, er der lignende planer i både Hørsholm og Kokkedal.

- Det har ikke været nogen hemmelighed, at fremtidens arbejdspladser vil blive mere fleksible og tilpasset den enkelte medarbejder. Ifølge alle forventninger ville det dog først være om 10 års tid, at de traditionelle kontordomiciler, hvor alle medarbejdere møder ind hver morgen og kører hjem igen om eftermiddagen, ville ændre karakter til mindre hovedsæder og flere kontorpladser ude i byen - og hjemme selvfølgelig. Men den tendens har Corona-pandemien virkelig fremskubbet. Nedlukningerne har givet folk helt andre arbejdsmønstre og -vaner samtidig med, at de er blevet glade for ikke at skulle hænge i kø på motorvejen både morgen og aften, lyder det fra Casper Rømer Rasmussen, der også fortæller, at der allerede er stor interesse for pladserne i det kommende kontorhotel i Gallerierne.

Passer til alle

Kontorhotellet i Gallerierne er ikke tilpasset én enkelt type virksomhed men derimod alle. Der bliver nemlig mulighed for dels at leje et skrivebord i et delt kontor, at leje sit eget kontor eller endda at leje plads til hele sin virksomhed.

- Derudover kommer her moderne mødelokaler med alt, hvad der kræves i dag af tekniske løsninger, en business lounge med plads til både afslapning og samarbejde, en kaffe- og sandwichbar, ligesom her vil være en bemandet reception. Alt det giver et professionel set up for både etablerede virksomheder men især også for den lille iværksætter, der er træt af at sidde hjemme ved spisebordet, siger Casper Rømer Rasmussen og understreger, at alt i kontorhotellet er nøje gennemtænkt og udvalgt. Og faktisk også gennemprøvet. Projektgruppen har nemlig i stedet for at holde til i en skurvogn etableret sig i et af de kommende kontorer og har indrettet det som en demo af, hvordan de færdige kontorer skal se ud - både indretningsmæssigt og møbelmæssigt.

- Det er en rigtig god øvelse, for vi får prøvet det hele af uanset om det gælder størrelsen på skriveborde eller indretningen af mødelokalet. Dermed sikrer vi, at alt spiller, når de første lejere rykker ind, lyder det fra Casper Rømer Rasmussen.

arrow Ombygget Gallerierne står færdig til nytår
08. september 2021 kl. 08:26 Opdateret: kl. 08:26
arrow Biografer glæder sig vildt til at slå dørene op igen
10. april 2021 kl. 05:26 Opdateret: kl. 14:37
Rejser du til udlandet i år?