17. april 2021
Bestyrelsesformand Claes Braagaard (tv) og borgmester Kirsten Jensen (S) tog sammen første spadestik til udvidelsen af Gadevang Asyl.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Bestyrelsesformand Claes Braagaard (tv) og borgmester Kirsten Jensen (S) tog sammen første spadestik til udvidelsen af Gadevang Asyl.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gadevang Asyl bygges ud: Nu forkortes ventelisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gadevang Asyl bygges ud: Nu forkortes ventelisten
Hillerød - 02. marts 2021 kl. 04:58
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Flere og flere især københavnere får øjnene op for Gadevang og ønsker at flyttet til byen, og det lægger pres på Gadevang Asyls venteliste til børnehaven og vuggestuedelen.

arrow Læs også: Gadevang Asyl er åbnet igen - men med færre åbne timer

Derfor var der stor glæde mandag, da der efter fem års forarbejde blev taget første spadestik til udvidelsen af den selvejende institution Gadevang Asyl.

100 nye kvadratmeter, der giver plads til 16 nye vuggestuebørn, skal stå færdig den 30. juni i år.

- Det er virkelig dejligt, at vi nu er kommet hertil, for det har været ønsket i lang tid, sagde borgmester Kirsten Jensen (S).

Hun var inviteret til at tage et første spadestik sammen med bestyrelsesformand for Gadevang Asyl, Claes Braagaard.

- Der går ikke en uge uden spørgsmål om ventelisten. Vi bliver desværre ikke ventelisten kvit, men vi får den reduceret, sagde Claes Braagaard.

Generationsskifte i gang

Lige nu går der 59 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn i Asylet. Den nuværende venteliste skyldes, at der er et generationsskifte i gang i Gadevang, hvor ældre flytter ud, og børnefamilierne rykker ind. Det giver sig udslag i historiens største venteliste til Gadevang Asyl.

- Vi er i gang med et stort generationsskifte i Gadevang, som jo er et fantastisk sted at bo med Asylet som udgangspunkt for et godt børneliv. Derfor er udvidelsen til stor glæde for alle forældre i Gadevang, som har brug for en plads, fortalte Gitte Nielsen, der er leder - såkaldt Asylmoder - i Gadevang Asyl.

På spørgsmålet om, hvorvidt man ikke burde bygge mere ud for at udrydde ventelisten, sagde hun:

- Dels er der et spørgsmål om, hvor man skal placere en bygning mere. Men det handler også om magien ved stedet. Lige nu er det sådan, at uanset hvilket barn, der kommer, så kender vi barnets navn, og forældrenes navne. Der er plads til, at forældrene kan slå sig ned og drikke en kop kaffe og sludre med de andre forældre, mens børnene for længst er løbet ind. Hvis vi vokser, så er det ikke sikkert, at vi vil kunne beholde den magi.

For der er en ganske særlig stemning i og omkring Asylet.

- Jeg kan ikke komme i tanke om andre steder, hvor man kan være fra man kommer i vuggestue, til man bliver 18 år, sagde hun med henvisning til, at Gadevang Asyl udover vuggestue og børnehave rummer både fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub.

Fem års arbejde

Arbejdet med at udvide Asylet gik i gang i 2016. Undervejs stod det dog klart, at projektet var underfinansieret, og også fredningsmyndighederne har været ind over planerne, da Gadevang Asyl ligger klods op af Gadevang Kirke og kirkegård og et stort gammelt træ, som er fredet. Menighedsrådet har også givet tilladelse til byggeriet.

De 2,8 millioner kroner, som byggeriet koster, låner bestyrelsen i bygningerne, mens Hillerød Kommune stiller lånegaranti.

I forbindelse med det nye byggeri skal der støbes en tidskapsel ind i fundamentet. Tidskapslen skal indholde ting fra vores tid: Tegninger over huset og byggeriet, børnetegninger, Asylets værdier, en coronavejledning, penge - og Kirsten Jensen havde taget et mundbind med, som også skal med i kapslen.

Spadestikket blev i går fejret med kakaomælk og fastelavnsboller til børn og voksne.

arrow Smitteudbrud i lille by: Alle skal testes torsdag
10. marts 2021 kl. 14:37 Opdateret: kl. 14:37
arrow Flere smittede i Gadevang Asyl
08. marts 2021 kl. 09:28 Opdateret: kl. 09:25
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?