5. august 2021
Den nyligt fyrede affaldsdirektør i Hillerød Forsyning, Peter Maltha Larsen (th.),  får ikke et gyldent håndtryk. Men han får fortsat løn frem til september næste år. Det fortæller forsyningsselskabets administrerende direktør Søren Støvring (tv.). Foto: Kenn Thomsen
Den nyligt fyrede affaldsdirektør i Hillerød Forsyning, Peter Maltha Larsen (th.), får ikke et gyldent håndtryk. Men han får fortsat løn frem til september næste år. Det fortæller forsyningsselskabets administrerende direktør Søren Støvring (tv.). Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyret direktør beholder løn og firmabil i et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fyret direktør beholder løn og firmabil i et år
Hillerød - 02. september 2020 kl. 05:04
Af Joachim Christensen

Det kostede Peter Maltha Larsen jobbet, da bestyrelsen i Hillerød Forsyning anført af formand Klaus Markussen (V) valgte at slanke selskabets ledelse.

arrow Læs også: Formand freder Hillerød Forsynings ledelse - men kræver redegørelse

Det skete efter, der har været kritik af direktørernes løn og firmabilordning. Det har tidligere været fremme, at den nu fyrede direktør for affald, HR, kunder, facility og direktionssekretariatet havde en årsløn på godt 1,1 millioner kroner.

Titlerne og stillingen må Peter Maltha Larsen vinke farvel til, så snart han er færdig med at overdrage opgaver, men herefter er han fritstillet med løn frem til 31. august 2021. Det sker i overensstemmelse med den overenskomst, han var ansat på, oplyser administrerende direktør i Hillerød Forsyning, Søren Støvring.

- Han får præcis det, der står i overenskomsten. Hverken mere eller mindre, forklarer han til Frederiksborg Amts Avis.

Der er altså ikke tale om et gyldent håndtryk

Af opsigelsen, som avisen har fået aktindsigt i, fremgår det, at får han et nyt job i perioden, hvor han stadig er lønnet af Hillerød Forsyning, så skal indtægterne derfra ikke modregnes.

Han er desuden berettiget til at beholde firmabilen i opsigelsesperioden, medmindre det aftales, at bilen skal tilbageleveres. I så fald kompenseres han.

Tavshed om tillid

Det har ikke været muligt at få et klart svar fra hverken bestyrelsesformand Klaus Markussen eller Søren Støvring på, hvorfor det netop var Peter Maltha Larsen, der blev sagt op, eller om det var direktøren eller bestyrelsen, der pegede på ham.

- Direktører konfererer altid med bestyrelsesformanden. Bestyrelsen er i sin gode ret til at sige, at topledelsen skal slankes. Det er ganske normalt, at de kommer med input eller selv peger på, hvem det skal være, siger Søren Støvring.

Han ønsker ikke at svare på, om han føler, at bestyrelsen har tillid til ham som administrerende direktør, og han har heller ingen kommentarer til, hvordan medarbejderne i Hillerød Forsyning har taget imod forandringerne i selskabet.

Overtager selv affald

Peter Maltha Larsens opgave som ansvarlig for affaldsområdet overgår nu til Søren Støvring selv.

- Foreløbig har jeg valgt selv at påtage mig opgaven. Jeg har en masse gode folk på området, som så gør noget ekstra i en periode. Om det så er en varig løsning, det vil vise sig, siger han.

Han vurderer, at det vil tage tre til fire måneder, før Peter Maltha Larsen har overdraget alle opgaver.

arrow Grebet strammes om Hillerød Forsyning
23. oktober 2020 kl. 06:34 Opdateret: kl. 15:56
arrow Politikere kræver beskedne lønninger i Hillerød Forsyning
23. oktober 2020 kl. 04:01 Opdateret: kl. 15:53
arrow Kommunalt selskab glemte at få rabat på en halv million
20. oktober 2020 kl. 17:03 Opdateret: kl. 17:03
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?