25. september 2021
Ole Hansen er kommet i Grønnegadecentret i 4-5 år. Han er aktiv som frivillig i køkkenet to gange om ugen og mødes  i Grønnegadecentret til en omgang whist en gang om ugen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Ole Hansen er kommet i Grønnegadecentret i 4-5 år. Han er aktiv som frivillig i køkkenet to gange om ugen og mødes i Grønnegadecentret til en omgang whist en gang om ugen. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredagsbaren i Grønnegadecentret er en vej til nye bekendtskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fredagsbaren i Grønnegadecentret er en vej til nye bekendtskaber
Hillerød - 02. august 2021 kl. 08:26
Af Magnus Eg Møller

Grønnegadecentret lægger hver uge lokaler til en række forskellige arrangementer for dets 1600 medlemmer.

arrow Læs også: Fuldt hus til åbent hus i Grønnegade

Fredag er der lagt op til en festlig komsammen over gin og tonic, øl, og hvad hjertet ellers måtte begære, når centret i en time fra klokken 16-17 holder fredagsbar.

Der er ingen høj musik, og der er intet dansegulv. Det skal nemlig være muligt at tale med hinanden.

Cirka 15 medlemmer af Grønnegadecentret er mødt op, og for de fleste er det en begivenhed, de vender tilbage til uge efter uge.

Det er en mulighed for at møde gamle bekendte og lære nye mennesker at kende.

I baren ved siden af opholdsrummet står fire medlemmer af fredagsbarudvalget, Annelise Jensen, der betjener kassen, Bendt Pedersen og Jytte Nymark, der sørger for at hælde drinks op, og Poul Nymark, der klarer opvasken.

- Det er en god måde at blive aktiveret lidt og møde nye mennesker til en sludder, siger Jytte Nymark, og hendes mand Poul Nymark supplerer med et smil:

- Og dyrke sin hobby.

Kommer for samtalen

En drink koster 25 kroner, men i et forsøg på at få flere til at vende tilbage til centret igen ovenpå coronanedlukninger og -restriktioner, er der 'happy hour'. To drinks for ens pris.

Denne fredag er dagens drink gin og tonic, og det er da også det, der er i de flestes glas.

Men folk kommer ikke for at drikke sig fulde.

Drinksene spiller kun en birolle i fredagsforestillingen, og de fleste når kun en enkelt eller to på den time, arrangementet varer.

Om det ovale bord i opholdsrummet har de fleste fundet sig til rette.

Blandt dagens fremmødte er Ole Hansen, der i forvejen er aktiv i Grønnegadecentret, men som ikke plejer at være med til fredagsbaren:

- Jeg er frivillig i køkkenet hernede to gange om ugen, men jeg er her normalt ikke om fredagen. I dag kom jeg tilfældigvis forbi, fortæller Ole Hansen og tager en tår af sin gin og tonic.

- Da jeg blev alene for otte år siden, var jeg ked af det. Mine svigerdøtre kom til mig efter et år og sagde, at nu skulle jeg altså se at komme lidt ud. Grønnegadecentret er et godt sted at komme. Det er et mødested med en masse gode mennesker, som man også kan møde ude i byen, fortsætter han.

Et nyt ansigt

Der skulle egentlig også have været stegt flæsk, sådan som der plejer at være den sidste fredag i måneden, men i dag er det altså kun øl, vand og spiritus.

Og hvis man alligevel bliver lidt småsulten, har arrangørerne sørget for chips på bordet.

De fleste af gæsterne har været her før. Mange er frivillige i nogle af Grønnegadecentrets mange forskellige udvalg og aktivitetsgrupper.

Men for Karin Jensen er både Grønnegadecentret og fredagsbaren nyt territorium.

- Jeg begyndte at komme her, da der blev åbnet efter corona, men jeg har ikke været til de andre arrangementer endnu. Det kommer jeg til. Jeg har fået en lejlighed inde ved siden af, så det er godt at lære nogle mennesker at kende, når man er ny i området, siger hun.

En ældre herre ankommer cirka halvvejs inde i arrangementet, henter en drink i baren og slutter sig til de andre ved bordet.

- Jeg vil lige sige goddag til jer alle i dag. Det gør man jo, når man kommer. Skål, siger han.

- Skål, lyder det hele vejen rundt om bordet.

Folk hæver deres glas, tager sig en slurk og så fortsætter snakken ellers.

- Endelig fredag, lyder det fra manden.

arrow Grønnegadecentret inviterer til åbent hus for lokale seniorer
15. september 2021 kl. 15:09 Opdateret: kl. 13:06
arrow Flere forlader ældrerådet - nu søges nye kandidater
03. september 2021 kl. 05:45 Opdateret: kl. 13:52
arrow Videoklub søger flere medlemmer
30. august 2021 kl. 15:34 Opdateret: kl. 11:18
Stemmer du til kommunalvalget i år?