19. november 2019
Brian Braun laver til dagligt mad i køkkenet hos C4. Han er udannet kok, og til »Franske Fredage« laver han al maden selv. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Brian Braun laver til dagligt mad i køkkenet hos C4. Han er udannet kok, og til »Franske Fredage« laver han al maden selv. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fransk på Kaffebar: - Folk kan mærke, at det er noget, vi laver af kærlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk på Kaffebar: - Folk kan mærke, at det er noget, vi laver af kærlighed
Hillerød - 23. februar 2019 kl. 02:41
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med hvide duge på bordene, fransk musik i højttalerne, fransk vin i glassene og fransk mad på tallerknerne er Kaffebar i Slotsgade for en aften lavet om til en lille fransk restaurant.

Franske Fredage er Kaffebars seneste skud på stammen over anderledes oplevelser til kunderne, og da Kaffebar holdt den første Franske Fredag den 1. februar blev billetterne hurtigt udsolgt. Nu gentages succesen fredag den 8. marts.

Det er de to vennepar Marina og Anders Blichfeldt og Rikke og Brian Braun, der sørger for mad og betjening aftenen igennem. Brian Braun er kok og står bag cateringfirmaet CHEF-MAD i Skævinge. Til dagligt laver han mad i C4 Videncenter.

De franske aftner, der byder på fire retters mad for 400 kroner og en vinmenu for 200 kroner, er blevet til, fordi ejer Marina Blichfeldt havde lyst til at holde Kaffebar åben om aftenen engang imellem.

- Vi ville ikke have en Kaffebar, der er åbent om aftenen permanent, men vi vil gerne lave mad. Brian er kok, og Rikke er en knag til at anrette og servere. Jeg har det her sted, og Anders syntes også, det var sjovt, siger Marina Blichfeldt.

Frankofile venner
Det var ikke tilfældigt, at vennerne endte med temaet Frankrig, som især ægteparret Blichfeldt og Brian Braun har en forkærlighed for. Brian Braun er uddannet fra restauranten Bourgogne Kælderen, og Marina og Anders Blichfeldt har i 13 år haft en lejlighed syd for Cannes.

- Jeg synes, franskmændene har opfundet rigtig meget. Det var dem, der begyndte at tage mad alvorligt, hvor det ikke bare handlede om at få noget i skrutten men i stedet om at nyde maden. Dér synes jeg, at de er fantastiske, siger Anders Blichfeldt.

For vennerne handler det om at give gæsterne en god oplevelse og at have det sjovt.

- Vi skal ikke være a la carte. Det vil vi lade andre om. Det kunne være sjovt at få noget andet end det, som alle andre servere i Hillerød. Vi vil gerne lave det lidt specielt fra gang til gang, og det har været super sjovt at finde på, hvad det skal være. Sidste gang serverede vi for eksempel en rigtig lækker røget laks med vodka til. Det synes folk var sjovt og anderledes, siger Marina Blichfeldt, mens Anders Blichfeldt tilføjer:

- I den her tid, hvor der er rigtig mange kæder med alt muligt, der er der mange mennesker, tror jeg, der søger noget, som er lidt mere spændende, og hvor de får en anden oplevelse. Det er ikke nødvendigvis fordi, der er noget galt med de andre steder, men vi har bare valgt at gøre det på denne måde. Jeg føler, at vi gør os rigtig meget umage med at lave det hyggeligt og godt. Det kan folk mærke, siger han.

Lavet af kærlighed
Brian Braun er enig i, at folk kan mærke, at værterne kan lide det, de laver:

- Stemningen er lidt mere loose her. Hvis man går ud og spiser på en fin restaurant, så sidder du ikke og snakker med nabobordet, men det gør folk her. Det er ligesom et fælles projekt, og jeg tror, at gæsterne følte sig lige så meget hjemme, som vi gjorde, sidste gang. Det er lavet af kærlighed. Det var fordi, vi havde lyst til at lave noget sammen og ikke fordi, der var nogen, der sagde, at vi skulle, siger Brian Braun.

Brian Braun tilbereder selv al maden til de Franske Fredage i køkkenet hos C4 på Krakasvej. Efterfølgende bliver den anrettet på tallerkener i Kaffebar. Og selvom det er en lang dag, så synes de alle fire, at det er det hele værd.

- Jeg har det sådan personligt, at jeg godt kan lide at lave noget, som ikke er det samme hele tiden, så det ikke bliver for leverpostej. Det er en lang dag, når man starter, men når klokken er blevet 00.30, så er det bare fedt, at der har været 40 mennesker, der har været enormt glade. Det giver bare noget, siger Marina Blichfeldt.

Reservationer til den næste »Franske Fredag« fredag den 8. marts kan ske til Kaffebar. Til efteråret følger flere arrangementer med et andet tema end Frankrig.

grafik køb billede