30. marts 2020
Foss, der har mere end 1500 ansatte på verdensplan og hovedkvarter i Hillerød, mistede omsætning i 2019, og ser frem til yderligere udfordringer i 2020 på grund af coronapandemien. Foto: Kenn Thomsen
Foss, der har mere end 1500 ansatte på verdensplan og hovedkvarter i Hillerød, mistede omsætning i 2019, og ser frem til yderligere udfordringer i 2020 på grund af coronapandemien. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foss mistede omsætning og forventer nedgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foss mistede omsætning og forventer nedgang

Årevis med fremgang er afløst af udfordringer hos Foss, der dog bevarer optimismen på trods af omsætningsnedgang og coronaepidemi.

Hillerød - 26. marts 2020 kl. 16:42
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2019 blev et omskifteligt år for Foss, som også forventer store udfordringer i 2020 på grund af coronapandemien.

arrow Læs også: Uganda kan blive vigtigt vækstmarked for FOSS

Regnskabet for 2019, som Foss offentliggjorde torsdag, viste en nedgang i omsætningen på 3,9 procent. Samtidig tog virksomheden markedsandele inden for analyseløsninger på tværs af fødevareindustrier sidste år. Det skriver Foss i en pressemeddelelse.

Omsætningen i 2019 var på 2,15 milliarder kroner, og overskuddet blev på 319 millioner kroner.

Et udfordrende år

Foss skriver i pressemeddelelsen, at sidste år var et udfordrende år for mange af virksomhedens kunder i fødevareindustrien i hele verden. Oversvømmelser, brande, afrikansk svinepest og handelsrestriktioner var blandt udfordringerne.

  • Hoved- og nøgletal fra Foss-koncernens 2019-regnskab (mio.kr.)
  • Nettoomsætning 2.155 (2.243)
  • Årets resultat 319 (378)
  • Omsætningsvækst -3,9% (0,8)
  • Antal medarbejdere (gennemsnit over året) 1.522 (1.482)
  • Tal for 2018 i parentes

Foss forventer ikke, at den nærmeste fremtid ser nemmere ud.

Produktionen fortsætter

Administrerende direktør hos Foss, Kim Vejlby Hansen, siger om udsigterne for forretningen:

- Listen over globale udfordringer er lang og lige nu dominerer coronavirus-situationen dagsordenen hos de fleste virksomheder. Indtil videre er Foss i god form alt taget i betragtning. Vi får stadig ordrer ind og vores produktion kører på 100 procent, men der er ikke tvivl om, at coronavirussen vil få en betydeligt negativ effekt i 2020 og måske længere. Jeg er dog overbevist om, at der i fremtiden kun bliver mere brug for fødevarer, der er sikre og af høj kvalitet. Det er netop det, vores analyser kan hjælpe med at sikre.

Nye produkter klar

Foss' digitale forretning viste en vækst på 110 procent sidste år. I de første tre måneder af året har Foss lanceret tre nye produkter, der er bygget til at komme den nye digitale virkelighed i møde, og helt aktuelt kan de digitale løsninger hjælpe mange fødevareproducenter gennem pandemien.

- Her og nu gør vi vores FossManager software gratis for alle kunder, der ikke allerede er forbundet, i de næste tre måneder. Så kan de selv tilgå deres analyser på afstand, og vi kan også bedre hjælpe dem på distancen, siger Kim Vejlby Hansen og fortsætter:

- På længere sigt kan vi hjælpe vores kunder med at blive klar til de forandringer, industrien helt sikkert vil opleve, og endda komme på forkant med dem. Det vil være god forretning for vores kunder, og for os. Og vigtigst, så vil det føre til en mere bæredygtig fødevareproduktion, siger han.

Uvished er ny normal

Foss forventer at coronavirus vil påvirke global produktion, logistik og handel.

- Uvished er den nye normal. Vi ryster dog ikke på hånden. Vi har sat en rigtig god kurs og fortsætter med at investere 10 procent af vores omsætning i innovation, siger Kim Vejlby Hansen.

På trods af udfordringerne lige nu, har Foss store forventninger til fremtiden. Foss har udviklet flere verdensførende databaserede løsninger, der kan øge effektiviteten i en fødevareproduktion, og forventningen er at investere flere hundrede millioner danske kroner i yderligere innovation inden for området over de kommende år.

arrow Foss i fremgang fordobler pladsen
15. juni 2019 kl. 06:18 Opdateret: kl. 17:10
arrow Alexander Foss fik blomster på Nordens 100 årsdag
15. april 2019 kl. 16:28 Opdateret: kl. 16:28
arrow Sådan håndterer Foss den store vækst
26. marts 2019 kl. 08:56 Opdateret: kl. 16:07