21. oktober 2018
Street-Lab på Milnersvej fejrede et-års fødselsdag i marts. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Street-Lab på Milnersvej fejrede et-års fødselsdag i marts. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For få redningsmænd til populær gadeidræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For få redningsmænd til populær gadeidræt
Hillerød - 17. maj 2018 kl. 05:41
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De populære gadeidrætsfaciliteter Street-Lab på Milnersvej ser ud til at stoppe pr. 1. juni- Street-Lab har nemlig endnu ikke fået den økonomiske støtte i hus, som det kræver at flytte, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Om to uger lukker og slukker Street-Lab på Milnersvej 46. Det fra starten midlertidige, indendørs sted for gadeidræt er blevet særdeles populært og huser store skate-ramper, fodboldbane, boksning, dans, en scene, undervisningslokale, genbrugstøj og bar.

Længe har man vidst, at ordningen med de gratis lokaler lånt af Frikirken slutter 1. juni. De sidste fire måneder har Street-Lab kigget på andre lokaler, og to mulige lokationer er da også kommet i spil, nemlig Milnersvej 43, som ligger på den modsatte side af vejen, og Milnersvej 44, som også ejes af Frikirken, og hvor Street-Lab faktisk oprindeligt for over et år siden startede med at etablere sig.

Men ingen af de nye lokaler er gratis som nu. Milnersvej 43 koster 20.000 kroner om måneden at leje og Milnersvej 44 koster 14.000 kroner om måneden.

Derfor har Street-Lab både søgt tilskud hos private sponsorer og hos kommunen, men endnu er man langt fra i hus. Mens politikerne vil behandle sagen i de kommende budgetforhandlinger, og derfor først ventes at finde en løsningen på den anden side af sommerferien, har indtil videre tre sponsorer meldt sig: Eventparken Adventure Park, granit- og naturstensfirmaet Falke Aps, der hver har givet tilsagn om 1000 kroner om måneden, og RFO Fonden, der administreres af 3F Frederiksborg og vil give 20.000 kroner i engangsbeløb.

- Vi regner med to til, der også vil give 1000 kroner om måneden. Vi har brug for, at folk med et marketingsbudget kan se, at man her både kan være med til at udvikle så stort et projekt som multiparken er og skabe fundament for, at børn og unge har et uorganiseret tilbud og så samtidig få reklameværdi, siger Søren Lerche, der er koordinator i Street-Lab og formand for Multiparkforeningen.

Sagen har været behandlet i Idræts- og Sundhedsudvalget, og her besluttede politikerne, at forvaltningen i dialog med Multiparkforeningen skal undersøge muligheder for nye midlertidige lokaler til StreetLab. Og at sagen genoptages på mødet i juni.

- Vi kan som udvalg ikke bare kan sige, at nu går vi fra en økonomisk neutral udgift til at sige at nu koster det 120.000 kroner eller endnu mere om året, siger udvalgets formand, Hanne Kirkegaard (V).

Hun oplyser, at sagen skal med i budgetforhandlingerne, der begynder i næste måned. Og at forvaltningen som nævnt undersøger mulighederne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk