24. februar 2020
En illustration af det kommende samlingssted i Skævinge: Et fælles hus for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter. Illustration: Christensen & Co
En illustration af det kommende samlingssted i Skævinge: Et fælles hus for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter. Illustration: Christensen & Co
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fond giver millioner til nyt kultur- og idrætshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fond giver millioner til nyt kultur- og idrætshus
Hillerød - 19. december 2019 kl. 14:21
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skævinges kommende kultur-, idræts- og fritidshus, der får navnet SKIF og skal erstatte Skævingehallen, får nu støtte af Lokale og Anlægsfonden, som giver syv millioner kroner til projektet. Hillerød Kommune finansierer hovedparten af projektet med 23,3 millioner kroner. I alt forventes projektet at koste 34,5 millioner kroner.

Omdannelsen af Skævingehallen til det nye SKIF skal fungere som et mødested for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter og bliver således et nyt samlingssted i byen.

- Ofte bygger man til eller ombygger den eksisterende idrætshal - fordi der mangler plads eller liv. SKIF er et bud på ikke bare at tænke i mere idrætshalkapacitet, men at styrke den lokale sammenhængskraft ved at samle kræfterne under samme tag fremfor at sprede dem ud i forskellige bygninger i byen. Nu får de et aktivitetshus i byrummet, hvor alt fra kreative malere til engagerede idrætsudøvere kan mødes, siger Oliver Vanges, der er udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Borgmester Kirsten Jensen (S) er begejstret for, at fonden vil støtte byggeprojektet.

- Vi har armene i vejret over den gode nyhed fra Lokale og Anlægsfonden og er så taknemmelige. Skævinge Kultur-, Idræts- og Fritidshus bliver et rigtig flot og funktionelt hus, fordi samarbejdet mellem Hillerød Kommune, borgere, frivillige, arkitekter og ikke mindst med Lokale og Anlægsfonden har været så godt. Jeg er overbevist om, at SKIF vil blive brugt flittigt af de mange kultur-, idræts- og fritidstilbud, og at det vil gøre Skævinge til et endnu stærkere lokalsamfund, siger hun.

Det er arkitekterne Christensen & Co, der har tegnet projektet, mens B. Nygaard Sørensen er entreprenør.