17. oktober 2019
Alf Christensen, der er Hillerøds områdebetjent, betragter Hillerød som en rolig kommune. Foto: Allan Nørregaard
Alf Christensen, der er Hillerøds områdebetjent, betragter Hillerød som en rolig kommune. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fokus på hash og uro i nattelivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fokus på hash og uro i nattelivet
Hillerød - 21. april 2019 kl. 05:50
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vold i nattelivet, handel med hash og uro på stationspladsen er blandt de fem lokale indsatsområder, som Hillerød Kommune har udpeget for politiets arbejde.

arrow Læs også: Hillerøds nye betjent er på gåben

Ifølge Hillerøds områdebetjent Alf Christensen er indsatsområderne dog ikke særegne for Hillerød Kommune.

- Hashhandel er noget, vi har fokus på i hele politikredsen, og det er ikke noget, der kun foregår i Hillerød Kommune, siger Alf Christensen og tilføjer, at der også er blevet mere roligt og trygt at færdes på stationspladsen:

- Jeg talte for nylig med bestyreren af 7eleven-kiosken på stationen, og han medgav, at der er blevet meget mere roligt på stationen. Fredag og lørdag nat kan der selvfølgelig stadig være nogle fulde mennesker, men det er i småtingsafdelingen, siger Alf Christensen.

Også i Hillerøds natteliv er der mindre ballade, end der tidligere har været. Alf Christensen, som har været ansat i politiet i 30 år og i 16 af dem været betjent i Hillerød, kan huske den tid, hvor diskoteket Picadilly var i byen.

- Dengang var det jo nærmest sådan, at folk tog fra København for at gå i byen her. Der var altså noget mere uro, siger Alf Christensen og tilføjer:

- Det er slet ikke det samme i dag. Men selvfølgelig er der et natteliv i Hillerød.

De to øvrige indsatsområder, som Hillerød Kommune har udpeget, er fokus på psykisk syge og en styrkelse af samarbejdet mellem politiet, kommunen og psykiatrien samt fokus på ulovlige aktiviteter i relation til spil og spillesteder.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede