18. juni 2021
Politikerne har længet diskuteret, hvad der skal ske med baghuset Frederiks Torv 8. I den kommende uge skal Økonomiudvalget tage den endelige beslutning, inden sagen skal diskuteres på byrådsmødet i ugen efter. Foto: Allan Nørregaard
Politikerne har længet diskuteret, hvad der skal ske med baghuset Frederiks Torv 8. I den kommende uge skal Økonomiudvalget tage den endelige beslutning, inden sagen skal diskuteres på byrådsmødet i ugen efter. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal siger ja til at rive gammelt baghus ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal siger ja til at rive gammelt baghus ned
Hillerød - 15. maj 2021 kl. 14:02
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Der var ikke flertal for at udpege bygningen Frederiks Torv 8, der tidligere husede cafeen B-Hageriet, som bevaringsværdigt, da Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget i sidste uge skulle tage stilling til sagen efter måneders forarbejde.

arrow Læs også: Lorentzen om Frederiks Torv: - Politikerne vil blæse og have mel i munden

Ingeniørvirksomheden Niras havde forinden, som beskrevet her i avisen, givet baghuset en bevaringsværdi på fem på en skala fra et til ni, og den middelværdi var ikke nok til at overbevise Venstre og Dansk Folkeparti, der derfor stemte imod at udpege bygningen som bevaringsværdi. Socialdemokratiet og SF stemte for.

- Mie (Lausten (S)) og jeg er enige om, at vi bør gøre noget for at bevare de historiske baggårde, og det er en af Nordstens gamle administrationsbygninger, og noget af det sidste, der er tilbage fra den tid, fortæller Peter Langer (SF).

Udvalgsformand Dan Riise (V) mener, at det vil være forkert at udpege noget som bevaringsværdigt ud fra vurderingen fem.

- Vi har jo en klokkeklar aftale om, at tre bevarer vi, og fire snakker vi om. Vi kommer ud på et skråplan, hvis vi pludselig skal til at diskutere femmere. Vi har fået lavet en fin arkitekturpolitik og et arkitekturråd, der har været et borgermøde, hvor der stort set ikke var nogen kritiske røster, så jeg synes, det er den rigtige beslutning. Det kan godt være, at det er et hyggeligt gårdmiljø, men det kan det også blive bagefter, siger Dan Riise.

Efter at have stemt om bevaringsværdien stemte det samme flertal med Venstre og Dansk Folkeparti for at igangsætte lokalplanen for området, hvor FrederiksborgGruppen ønsker at bygge boliger i op til fire etager med erhverv som café og butik i stueetagen.

Socialdemokratiet og SF stemte igen imod men kom igen i undertal. Partierne mener, at baghuset bør bevares af hensyn til kulturhistorie og miljø i baggården og opfordrer FrederiksborgGruppen til at indsende et projekt, hvor den nuværende baghus indgår.

Det er nu op til Radikale Venstre og Nye Borgerlige, der sidder i Økonomiudvalget, hvor sagen skal drøftes i næste uge, at beslutte, om baghuset skal rives ned i forbindelse med det nye projekt.

Udvalget var derimod helt enige i en anden sag om et historisk gårdmiljø, der også var på dagsordenen, nemlig Slotsgade 10. Udvalget valgte her at sige nej til, at ejeren af bygningerne kan rive et sidehus og baghuset ned for at bygge nyt. Det langstrakte sidehus, der er opført i 1825, er registreret med bevaringsværdi 4, mens baghuset, der har fået bevaringsværdien 5, er opført i 1935. Ifølge sagsfremstillingen er side- og baghuset, trods bevaringsværdierne i save-registret, blevet udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen, da de indgår i et fint samspil med gårdmiljøet. Lokalplanen fastsætter, at bevaringsværdig bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse, og det får ejeren, der købte bygningen i 2017, altså ikke lov til.

- Her er vi ret enige i udvalget. Der ligger en bevarende lokalplan. Når man køber en ejendom, er man klar over, hvordan lokalplanen er. Derfor er sagen om Slotsgade 10 noget helt andet end sagen om Frederiks Torv 8 og kan ikke sammenlignes, siger Dan Riise (V).

arrow Stadig ingen afklaring om Frederiks Torv
31. maj 2021 kl. 06:29 Opdateret: kl. 23:25
arrow Gammelt baghus har middel bevaringsværdi
18. marts 2021 kl. 04:09 Opdateret: kl. 20:23
arrow S og SF vil bevare historiske gårdmiljøer
13. februar 2021 kl. 10:26 Opdateret: kl. 23:19
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?