21. juni 2021
J .Jensen ville oprindeligt opføre affaldscentret på Erhvervstrekanten i Hillerød Vest, men også her var naboklagerne store. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

J .Jensen ville oprindeligt opføre affaldscentret på Erhvervstrekanten i Hillerød Vest, men også her var naboklagerne store. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere partier imod: Det ser sort ud for affaldscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere partier imod: Det ser sort ud for affaldscenter
Hillerød - 07. april 2021 kl. 19:19
Af Janne Mulvad

Det ser ud som om, J. Jensen må opgive planerne om at etablere sit Upcycling Nordsjælland i forbindelse med virksomheden, som ligger på Højlundvej i landlige omgivelser uden for landsbyen Uvelse.

Der tegner sig nu et spinkelt flertal i byrådet for at sige nej til at vedtage lokalplanen, der skal gøre det muligt at etablere affaldscenteret.

arrow Læs også: I 11. time: Flertal udskyder beslutning om genbrugscenter

I begyndelsen af ugen meldte Socialdemokratiet ud, at partiet ikke ville stemme for lokalplanen, som omtalt i Frederiksborg Amts Avis onsdag, og også Enhedslisten sagde nej, da sagen blev behandlet i Natur,- Miljø,- og Klimaudvalget tirsdag.

Og selv om der var flertal i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget onsdag for at godkende lokalplanen, er det ikke nok. SF stemte nemlig også imod, og Radikale Venstres Jørgen Suhr melder nu ud, at Radikale er enige med Socialdemokratiet.

Dermed er mindst 14 af de 27 byrådsmedlemmer imod at J. Jensen kan etablere Upcycling Nordsjælland på markerne ved virksomheden.

- Vi hælder også til det synspunkt, som vi kan se Socialdemokraterne er blevet citeret for i Frederiksborg Amts Avis. Det er rigtig, det er en virksomhed, som er bæredygtig i forhold til det, den går og laver med upcycling og nedbrydning af gamle byggematerialer. Men det er et forkert sted, sådan en virksomhed ligger. Den bør ligge i et industriområde eller lige ud til en motorvej. Der er for meget i forhold til trafik, miljøet og naboer. Selv om det ikke er et meget befolket område, bor der stadig naboer derude. Så vi ser ikke umiddelbart, at vi stemmer for den lokalplan, siger Jørgen Suhr.

Efter mødet i Arkitektur-, Byplan-, og Trafikudvalget onsdag beklagede udvalgsformand Dan Riise (V), at et mindretal i udvalget stemte imod - og at der er udsigt til, at et flertal i byrådet vil afvise at godkende lokalplanen, som har været undervejs i fire år.

- Jeg er noget overrasket over, at de kan bruge fire år, efter et enigt byråd har vedtaget, at man går videre med en lokalplan ude på Højlundevej, og nu er imod. Det er det samme, virksomheden har søgt om, det ligger det samme sted, det fylder det samme sted. Der er ingen forskel på det, de søgte om i 2017, hvor der var enighed om, at man gik videre med lokalplanen, siger Dan Riise, som er enig med forvaltningen i Hillerød Kommune, som godt mener, at projektet kan gennemføres uden at omgivelserne generes for meget.

- Vi er enige i det, forvaltningen skriver, både i forhold til naboindsigelser og de andre indsigelser, der har været, siger han.

Jørgen Suhr (R) mener dog ikke, man nødvendigvis skal fastholde en fire år gammel beslutning om at bakke op om et projekt.

- Man kan jo sige, at hvis man havde den viden, vi har i dag, dengang, så havde man måske besluttet noget andet. I forhold til da man satte det i gang, har vi nu en masse høringssvar, som jeg synes, det er rimeligt, man lytter til. En lokalplan er jo ikke vedtaget, før den er vedtaget. Især fordi vi i Hillerød Kommune gør meget ud af at inddrage borgere og andre interesserenter. Hvis man ikke tog det alvorligt, kunne man sige, der var et problem, siger han.

Lokalplanen skal også behandles på Økonomiudvalget, inden byrådet endelig skal stemme om den på sit møde sidst i april.

Frederiksborg Amts Avis forsøgte i går at få en kommentar fra J. Jensen, men det lykkedes ikke.

arrow Da Jensens genbrugsdrøm blev knust efter ti års arbejde
24. april 2021 kl. 10:28 Opdateret: kl. 19:41
arrow Byggegigant har fået nok: Slut med skat til Hillerød
24. april 2021 kl. 06:01 Opdateret: kl. 19:42
arrow Borgmester klar med forslag, der stopper J. Jensens genbrugsprojekt
22. april 2021 kl. 08:17 Opdateret: kl. 08:17
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?