6. maj 2021
Til oktober står 174 nye lejligheder klar til indflytning på Frederiksbro. Illustration: Dimension Design ApS
gallery icon

Se billedserie

Til oktober står 174 nye lejligheder klar til indflytning på Frederiksbro. Illustration: Dimension Design ApS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere lejligheder er klar til udlejning på Frederiksbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere lejligheder er klar til udlejning på Frederiksbro

Blot 26 ud af 160 lejligheder, som blev sat til udlejning i januar, er nu ledige på Frederiksbro, og bygherren åbner nu for udlejning af yderligere 174 lejligheder, blandt andet næsten øverst i 15 etagers højhus

Hillerød - 14. april 2021 kl. 05:19
Af Mette Dolmer Thygesen

Udlejningen af boligerne i hillerødbydelen Frederiksbro er i fuld gang, og nu tilføjer bygherren, M. Goldschmidt Ejendomme A/S, yderligere 174 lejligheder til puljen.

arrow Læs også: Ny bro over Herredsvejen: - Den bliver lidt af en attraktion

De 174 nye lejligheder til udlejning er fordelt på to bygninger og står indflytningsklar til oktober, oplyser virksomheden.

Ledig bolig på øverste sal

Den 28. januar åbnede M. Goldschmidt Ejendomme A/S for udlejningen af de 160 første lejligheder på Frederiksbro.

Det var 76 lejligheder i karrébygningen Blåbærhaven, som er på seks etager. Her kan beboerne fra juli i år flytte ind i 2- til 5-værelseslejligheder, som er mellem 46 og 119 kvadratmeter store. Blot seks af de 76 lejligheder er ifølge Frederiksbro-hjemmesiden ledige nu. De seks lejligheder koster mellem 10.900 og 13.200 kroner at leje om måneden.

Bo på 14. etage

Også lejlighederne i det ene af bydelens højhuse på 15 etager, Multebærhaven, blev sat til leje i januar. Her er 19 af de 84 lejligheder stadig ledige ifølge frederiksbro.dk.

Bygningen rummer 84 2- til 5-værelseslejligheder i størrelsen 62-207 kvadratmeter, og ud fra oversigten er den ene af de to øverste lejligheder på 14. etage stadig ledig. Det er en 5-værelseslejlighed på 207 kvadratmeter med altan, og den koster 30.000 kroner i leje om måneden.

De 18 andre lejligheder, som er ledige, koster mellem 10.900 og 13.400 kroner om måneden.

"Enorm interesse"

I alt er over to tredjedele af lejlighederne altså nu udlejet i samarbejde med home Hillerød, oplyser M. Goldschmidt Ejendomme.

Det glæder ejer og bygherre Mikael Goldschmidt:

"Interessen for de nye boliger har været enorm, og det er kommet positivt bag på os, at efterspørgslen er så stor. På kun to måneder har vi udlejet mere end to tredjedele af de 160 lejligheder i Blåbærhaven og Multebærhaven," udtaler han i en pressemeddelelse.

Flere til leje

Nu udvider virksomheden altså porteføljen af lejeboliger med 174.

"Jeg har besluttet at fremrykke leveringen af de næste boliger, så vi kan imødekomme den meget store efterspørgsel og for nu at kunne tilbyde endnu flere boliger på Frederiksbro," siger Mikael Goldschmidt.

To nye bygninger

De 174 lejligheder, som står indflytningsklar til oktober i år, fordeler sig mellem de to nye bygninger Rønnebærgården og Laurbærhaven.

Karrébygningen Rønnebærgården huser 89 lejligheder på 66-131 kvadratmeter. De koster ifølge hjemmesiden mellem 8.600 og 14.400 kroner i leje om måneden.

Laurbærhaven er et 15 etagers højhus med 85 lejligheder i størrelsen 62-177 kvadratmeter, som altså nu også lejes ud.

82 af dem er ledige til udlejning. De øverste er seks lejligheder på 13. etage på mellem 73 og 89 kvadratmeter til mellem 11.700 og 12.500 kroner om måneden.

Sidste etape

Med udlejningen af lejlighederne i Rønnebærgården og Laurbærhaven tages der hul på det sidste kapitel i denne etape af Frederiksbro-byggeriet, den såkaldte 2. etape. I alt kommer Frederiksbro, når det er bygget helt færdigt, til at indeholde 1.300 lejeboliger, en park med en sø, en Coop 365-butik og et erhvervshus med mulighed for at etablere café og lægehus.

Goldschmidt er også ved at opføre en bro hen over Herredsvejen og en tunnelforbindelse under Roskildevej.

arrow Dronevideo: Tag med på en flyvetur over Hillerød
22. februar 2021 kl. 17:30 Opdateret: kl. 16:56
arrow 400 børn klar til start i kommunens folkeskoler
18. februar 2021 kl. 05:13 Opdateret: kl. 15:07
arrow Ny badepavillon vil stå klar til december
17. februar 2021 kl. 17:11 Opdateret: kl. 15:19
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?