20. oktober 2021
Udover at skulle finde fejl ved en bil, blev mekanikerlærlingene også placeret foran en motor med mislyde. Her er Oliver Velde Andersen fra TEC Hvidovre i arbejde. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Udover at skulle finde fejl ved en bil, blev mekanikerlærlingene også placeret foran en motor med mislyde. Her er Oliver Velde Andersen fra TEC Hvidovre i arbejde. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fandt fejl på tid: Unge mekanikere dystede i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fandt fejl på tid: Unge mekanikere dystede i Hillerød

Mads Gravsen fra ZBC Slagelse var bedst, da 18 personvognsmekanikere fra Sjælland og Bornholm konkurrerede om at gå videre til DM-finalen.

Hillerød - 23. september 2021 kl. 19:00
Af Niels Idskov

Der er en fejl i bilen. Det kan være noget med bremserne eller lyset eller bilens air condition. Måske kan bilen slet ikke starte. Fejlen kan være mekanisk eller elektronisk. Du får 45 minutter til at finde og udbedre fejlen. Hver bil har en bedømmer, der noterer, hvordan du agerer i forhold til hurtighed, sikkerhed og endnu et par kriterier.

arrow Læs også: Teknisk Skole hårdt ramt af skimmelsvamp

Konkurrencen varer to hele dage, og de 14 deltagere er delt op i to hold. Syv sidder og venter i et lokale i nærheden, mens andre syv er inde ved de biler og motorer, som de dyster om at finde fejl ved, og når de 45 minutter er gået, er der skiftetid. Aktørerne bliver testet fire gange pr. dag, otte gange i alt.

Tæt løb i toppen

- Maksimalt kan man få 74 point, men det er hypotetisk. De bedste, og det er dem, der kan tænke klart med det samme, scorer dog over de 50 point, fortæller Per Jonasson, der er underviser og uddannelseskoordinator på U/Nord. Ligesom de andre ledere og bedømmere ved arrangementet er han i dagens anledning ekviperet i en lyseblå skjorte med påskriften DM Skills. Det er en særlig dag, forstår man, og der er en atmosfære af koncentration om opgaven i det store værksted hos U/Nord på Peder Oxes Allé.

Sådan er det at være mekanikerlærling og deltage i sjællandsmesterskabet og blive kåret som den bedste personvognsmekaniker. Konkurrencen finder sted på Hillerød Teknisk Skole også kaldet U/Nord, og der er 14 deltagere fra de otte tekniske skoler på Sjælland og Bornholm.

Vinder bliver Mads Gravsen fra ZBC Slagelse foran Albert Amholt fra RTS Roskilde, mens Lars Nielsen fra Campus Bornholm bliver nummer tre. Alle tre går videre til DM-finalen i Skills. Det foregår i Høng i april 2022.

- Samlet set har de unge mekanikere gjort det rigtig godt, og der var tæt løb om de første pladser, fortæller Per Jonasson.

Katrine og alle drengene

Blandt de 24 håbefulde deltagere i dysten om at blive Sjællands bedste bud på en dygtig personvognsmekaniker er 20-årige Katrine Larsen. Hun bor i Helsingør, men er i lære hos Autohuset Vestergaard i Hillerød. Katrine Larsen er den eneste kvindelige deltager i konkurrencen, og selv om hun blev direkte opfordret til at stille op, var det med nogen skepsis.

- Først tænkte jeg: nej. Men så ombestemte jeg mig. Hvorfor ikke tage det som en oplevelse og se det som en test på, hvad jeg kan og hvad jeg måske lige skal læse op på, for jeg skal også op til svendeprøve om tre uger, så det passer jo meget godt med sådan en prøve her, uddyber Katrine Larsen.

Hun betragter ikke sig selv som specielt konkurrencemindet, men har dog dyrket adskillige sportsgrene som badminton, golf og fodbold. En skade har tidligere sat hende tilbage på det område. Nu er der nærmest kun svømningen tilbage.

Men hvorfor mekaniker?
- Min far er kloakmester, og det har været på tale at jeg skulle overtage hans forretning, men så var jeg i 8. klasse i erhvervspraktik på et bilværksted, og det fangede min interesse. Det sagde mig noget, og der er jeg så nu, forklarer Katrine Larsen, der nok klarede sig godt, men sluttede udenfor top-tre.

U/Nord i Hillerød var også hjemsted for en DM Skills-udskilning for VVS-lærlinge. Her var der kun deltagere fra Region Hovedstaden, og vinder blev Frederik Oudal Helmnæs fra Hillerød. Der var kun fire deltagere.

arrow Se billederne: 32 medaljer uddelt på Hillerød Tekniske Skole
12. september 2021 kl. 04:30 Opdateret: kl. 10:40
arrow 18-årig modtager legat: Anders brænder for at forene mennesker
27. juni 2021 kl. 19:55 Opdateret: kl. 19:55
Rejser du til udlandet i år?