
Direktør for C4 Videncenter i Hillerød Erik Helmer Pedersen er en af dem, der jubler over, at udvidelsen af Hillerød motorvejens forlængelse er med i regeringens infrastruktursudspil.
- Ingen tvivl om at Hillerøds virksomheder og kommunerne nord for Hillerød har sukket efter den løsning. Ventetiden på motorvejen er forfærdelig, men noget, der er endnu mere forfærdeligt, er ulykkerne på vejen. Hvis vi kan få dem bragt ned vil det være eventyrligt, siger Erik Helmer Pedersen.
- Det hele er forberedt, også for den nye shunt, der helt naturligt hænger sammen med udvidelsen af motorvejsforlængelsen. Vi har glædet os i 50 år til, at det her nu bliver ført ud i livet, fortsætter han.
Han understreger, at det er vigtigt at få sat støjskærme op, og han foreslår derudover, at man i forbindelse med motorvejen kunne lave en ekstra afkørsel ved Erhvervstrekanten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her