17. november 2019
Christina Høi Skovdahl når op på 12 år som byrådspolitiker, når hun stopper ved udgangen af valgperioden. Foto: Allan Nørregaard
Christina Høi Skovdahl når op på 12 år som byrådspolitiker, når hun stopper ved udgangen af valgperioden. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erfaren politiker skruer ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erfaren politiker skruer ned
Hillerød - 22. oktober 2019 kl. 10:25
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af socialdemokratiets førstedamer i Hillerød, Christina Høi Skovdal, skruer ned for de politiske ambitioner, og genopstiller ikke til byrådet i 2021. Hun fortsætter valgperioden ud som medlem af byrådet, men overlader posten som gruppeformand for S til den nyvalgte Thomas Brücker.

arrow Læs også: Paramedicineren bliver formand

Christina Høi Skovdal vil bruge mere tid på fuldtidsuddannelse og på sin familie med tre mindre børn, skriver socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

- Jeg var lige fyldt 25 år, da jeg blev valgt til byrådet. Når valgperioden rinder ud, har jeg været med i kommunalpolitik i 12 år. En stor del af mit liv, hvor jeg har fået den gave at kunne være med til at gøre en forskel for borgerne. Men det er også vigtigt at kunne sætte tiden af til det.

Christina Høi Skovdal er ikke færdig med politik, fordi hun stopper i Hillerød Byråd.

- Politik er en stor del af mit liv. Jeg vil savne at være med i den direkte udvikling af vores kommune. I fremtiden vil jeg engagere mig på nye måder. De næste to år vil jeg arbejde videre i mine politiske udvalg, men jeg stopper som gruppeformand. Jeg er glad for at Thomas Brücker vil tage over. Han er dygtig, og jeg ved, at han vil gøre det godt som gruppeformand, siger hun.

Borgmester Kirsten Jensen er taknemmelig for de mange år, Christina Høi Skovdal har været med i Hillerød Byråd, og for at hun fortsætter valgperioden ud.
- Christina er et meget klogt menneske, som nyder respekt i hele vores byråd, og som har et stort hjerte hos Socialdemokratiet. Vores medlemmer bliver kede af, at hun ikke stiller op igen. Men jeg støtter hende fuldt ud. Familie er vigtig og uddannelse er vigtig, og Christina er et omhyggeligt menneske. Utroligt hvad hun overkommer, siger hun.

Thomas Brücker blev medlem af Hillerød Byråd ved valget i 2017, og blev med det samme valgt til gruppenæstformand, hvor han nu rykker en plads op. For nylig blev han valgt til næstformand for Teknik og Service i fagforbundet FOA og er uddannet paramediciner. Thomas er medlem af udvalgene for henholdsvis natur, miljø og klima og for idræt og sundhed.

- Thomas har et hjerte, der virkelig banker for at hjælpe mennesker i vanskeligheder, han er god til at se politiske muligheder for udvikling og forandring, og han er enormt hjælpsom. Jeg er meget glad for, at Thomas er en central del af byrådets arbejde, siger Kirsten Jensen.

arrow Derfor stopper socialdemokraternes gruppeformand
22. oktober 2019 kl. 20:17 Opdateret: kl. 23:32
arrow Sådan fordeles posterne i det nye Hillerød Byråd
07. december 2017 kl. 04:29 Opdateret: kl. 00:21
arrow Se, hvem der kom ind i Hillerøds byråd
22. november 2017 kl. 13:37 Opdateret: kl. 13:37
grafik køb billede