19. maj 2019
Én er dømt, to er varetægtsfængslet, og i går blev endnu en ung mand varetægtsfængslet i sagen om et voldsomt økseoverfald, der fandt sted ved Hillerød Autorcenter på Falkevej i august. Politiet mener, at der fortsat kan være flere medgerningsmænd på fri fod. Foto: Hans Jørgen Johansen
Én er dømt, to er varetægtsfængslet, og i går blev endnu en ung mand varetægtsfængslet i sagen om et voldsomt økseoverfald, der fandt sted ved Hillerød Autorcenter på Falkevej i august. Politiet mener, at der fortsat kan være flere medgerningsmænd på fri fod. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu en anholdt for økseoverfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en anholdt for økseoverfald
Hillerød - 04. januar 2019 kl. 16:14
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Én er dømt, to andre er varetægtsfængslet, og fredag blev endnu en ung mand anholdt og sigtet for at deltage i et økseoverfald ved Hillerød Autocenter på Falkevej tilbage i august. Her blev en 22-årig mand slået både på kroppen og i hovedet med en økse, og han blev stukket flere gange med en spids genstand. Overfaldet skete kort før klokken 12 den 21. august.

arrow Læs også: Økseangreb på Falkevej var bandeopgør

I december blev den 25-årige Frederik Strüwing, der ved Retten i Hillerød ifølge dombogen selv forklarede, at han er medlem af banden Satudarah, idømt 2,5 års fængsel for overfaldet.

Den 25-årige unge mand, der blev anholdt fredag klokken 11.15 er sigtet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, trusler og hærværk af betydeligt omfang. Han blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød.

Ifølge sigtelsen skulle han efter forudgående aftale med flere andre gerningmænd have slået det 22-årige offer flere gange på kroppen og i hovedet med en økse og et bat. Offeret skulle også være blevet stukket flere gange på kroppen med en kniv og andre spidse genstande, og ifølge sigtelsen var der blevet sagt »slå ham ihjel« eller lignende. Gerningsmændene ødelagde også skabe og computere i Hillerød Autocenter for et endnu ikke opgjort beløb.

Den unge mand, der i går sad på anklagebænken erklærede sig via sin forsvarer ikke skyldig. Han nægter at have været på stedet, da overfaldet skete. Efter sigtelsen var læst op, valgte dommeren på anklagerens opfordring at holde grundlovsforhøret for lukkede døre af hensyn til efterforskningen på trods af både pressens og den 25-åriges protester. Anklageren henviste til, at politiet mener, at der stadig kan være uidentificerede medgerningsmænd på fri fod, hvilket dommeren også lagde vægt på, da han lukkede dørene. Inden dørene blev lukket, og pressen blev smidt ud, nåede den sigtede at sige til dommeren, at han lige havde talt med offeret forleden, og at han ikke havde noget med det at gøre.

Anklager Pernille Søberg oplyste efter retsmødet til avisen, at den unge mand blev varetægtsfængslet i sagen indtil den 30. januar.

- Jeg kan ikke oplyse så meget i sagen på grund af de lukkede døre, sagde hun.

Hun kunne derfor heller ikke fortælle, hvor den 25-årige var blevet anholdt.

Hun understregede, at der var tale om en alvorlig og grov forbrydelse, hvor to allerede er varetægtsfængslet og en anden person er idømt 2,5 års fængsel.

arrow Tre mænd varetægtsfængslet for økseoverfald
05. september 2018 kl. 15:56 Opdateret: kl. 15:56
arrow Tre mænd anholdt: Slog flere gange offer i hovedet med en økse
05. september 2018 kl. 09:05 Opdateret: kl. 09:05
arrow 22-årig overfaldet med økse
21. august 2018 kl. 14:39 Opdateret: kl. 20:31

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede