3. august 2021
Carsten Larsen, der er direktør i Royal Stage, glæder sig til at få besøg af kvindelandsholdet i april.
Carsten Larsen, der er direktør i Royal Stage, glæder sig til at få besøg af kvindelandsholdet i april.
Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En drøm går i opfyldelse: Kvindelandsholdet skal spille i Royal Stage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En drøm går i opfyldelse: Kvindelandsholdet skal spille i Royal Stage
Hillerød - 22. marts 2021 kl. 12:26
Af Martin Warming

Kvindelandsholdet i håndbold, der netop er hjemvendt fra Frankrig efter to landskampe i Paris, skal i april møde Spanien af to omgange.

Og det kommer til at foregå i Royal Stage i Hillerød, skriver Dansk Håndbold Forbund på sin hjemmeside.

I Royal Stage glæder direktør Carsten Larsen sig til at få besøg af de danske håndboldkvinder.

”Vi har siden indvielsen af vores arena drømt om, at vi kunne huse et dansk håndboldlandsholds kamp her i Hillerød. Det får vi nu mulighed for i april – og endda to af slagsen. Det er vi meget stolte over, og vi glæder os til at byde kvindelandsholdet velkommen,” siger Carsten Larsen, der er direktør i Royal Stage, til Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.

arrow Læs også: Sportschef i DHF: - Royal Stage er en fantastisk lækker arena
Uden tilskuere

De danske Håndbolddamer kan se frem til to opgør mod en modstander, der er en sjældenhed på et dansk halvgulv. Danmark mødte senest Spanien ved EM i december, hvor det blev til en ti-målssejr på 34-24 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Vi skal dog mere end syv år tilbage til næste landskamp mod Spanien på dansk grund, der blev spillet i NRGI Arena i december 2013.

Nu får Jesper Jensen og co. muligheden for at møde Spanien i hele to opgør på hjemmebane – og det glæder den danske landstræner:

”Vi hilser alle træningstimer og landskampe velkomne, men det er i særdeleshed godt, når vi nu kan teste os mod en modstander, vi ikke møder særlig tit. Der venter os en helt anden spillestil, der betyder, at vi kommer til at lære en masse af de her to kommende landskampe,” siger Jesper Jensen til hjemmesiden.

De to kampe spilles den 15. og 17. april, og kampene vises henholdsvis på TV 2 Sport og TV 2.

Grundet myndighedernes nuværende restriktioner vil der på nuværende tidspunkt ikke være billetsalg til landskampene.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?