24. maj 2019
Kasper, Hannibal og Magnus fra 2.A vandt 1. pladsen for bedste produkt samt en plads til DM i Teknologi og Erhvervscase, som bliver afholdt til efteråret. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Kasper, Hannibal og Magnus fra 2.A vandt 1. pladsen for bedste produkt samt en plads til DM i Teknologi og Erhvervscase, som bliver afholdt til efteråret. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever klar til DM i Teknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever klar til DM i Teknologi
Hillerød - 16. maj 2019 kl. 16:46
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag eftermiddag præsenterede hele anden årgang af elever på Hillerød Tekniske Gymnasium deres eksamensprojekter i faget »teknologi«. På hver deres stand fremviste eleverne, hvad de har knoklet med de sidste mange uger.

Eleverne har arbejdet ud fra det overordnede emne »Plads«, og der var mange kreative løsninger og opfindelser blandt deres projekter. Blandt andet havde en gruppe fundet på at lave et flydende drivhus til at dyrke afgrøder. Jorden til drivhuset skal komme fra renset slam, og vandet er renset saltvand - denne gruppe vandt prisen i kategorien »samfund«.

En anden gruppe havde lavet en pulvertandpasta, som vandt kategorien »naturvidenskab«. Derudover var der også mange grupper, der havde fremstillet multifunktionelle møbler eller arbejdet med plads i bybilledet ved for eksempel at lave et vertikalt cykelstativ eller en app, der giver overblik over parkeringsmuligheder.

Kasper, Hannibal og Magnus fra 2.A vandt 1. pladsen for bedste produkt samt en plads til DM i Teknologi og Erhvervscase, som bliver afholdt til efteråret.

De havde fremstillet en hæve/sænke altankasse i flere niveauer. Altankassen er tiltænkt lejligheder med for eksempel fransk altan, hvor den giver beboerne mulighed for at kunne have blomster og krydderurter, selvom de ikke har en stor altan.

- Det var meget overraskende. Vi havde ikke regnet med at vinde, for vi havde jo også set de flotte projekter, som de andre grupper havde lavet.

Vi har brugt meget tid på vores projekt, men det bliver rigtig fedt, at vi nu kan bruge endnu mere tid på at videreudvikle vores produkt. Vi vil gerne forbedre nogle af komponenterne - for eksempel vores hejsesystem. Og så bliver det rigtig spændende at vi skal med til DM, fortæller Kasper, Hannibal og Magnus i en pressemeddelelse.

Eleverne blev bedømt af en udvalgt skare fra erhvervslivet. Dagens dommerpanel bestod blandt andre af repræsentanter fra Lundbeck, Coloplast, DTU og C4 Videncenter. Eleverne blev blandt andet bedømt på om projektet passede ind i det overordnede emne, den tekniske formåen, om det var nyskabende og om deres research og test af produktet var grundig og realistisk.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede