2. august 2021
En 16-årig er blevet anholdt og sigtet for grov vold, efter at en 17-årig blev snittet i ansigtet med en kniv i en parkeringskælder ved Munkeengen mandag aften. Arkivfoto
En 16-årig er blevet anholdt og sigtet for grov vold, efter at en 17-årig blev snittet i ansigtet med en kniv i en parkeringskælder ved Munkeengen mandag aften. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dreng anholdt efter knivstikkeri i p-kælder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dreng anholdt efter knivstikkeri i p-kælder
Hillerød - 15. juni 2021 kl. 13:29
Af Ann-Sophie Meyer

En 16-årig dreng er blevet anholdt og sigtet for grov vold. Han formodes at stå bag det knivoverfald, der fandt sted i en p-kælder ved Munkeengen mandag aften, hvor en 17-årig dreng blev snittet med en kniv i ansigtet.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

arrow Læs også: Chokeret mor til knivstukket dreng: - Det kunne være gået helt galt

Der var tre unge drenge i alderen 16-17 år til stede i parkeringskælderen, da knivstikkeriet fandt sted. Pludselig opstod der slagsmål, og den ene dreng hev en kniv frem. Den 17-årige dreng har forklaret til politiet, at han forsøgte at skubbe den knivbevæbnede mand væk, men at han alligevel ender med at blive ramt af kniven ved næsen.

- Der er tre unge fyre på 16-17 år, som kender hinanden, der har været nede i en parkeringskælder, og så er der opstået noget tumult, og den ene er blevet snittet over næsen med en kniv, oplyste David Buch, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Frederiksborg Amts Avis sent mandag aften.

Den 17-årige, som var uden for livsfare, blev kørt på skadestuen, hvor han modtog behandling for de skader, han havde pådraget sig under slagsmålet.

Politiet modtog anmeldelsen 18:24, og drengen, der førte kniven, havde forladt gerningsstedet, da politiet ankom. Den formodede gerningsmand blev anholdt og sigtet senere på aftenen, og politiet ønsker ikke at oplyse tidspunktet for anholdelsen samt hvor anholdelsen fandt sted.

Nordsjællands Politi oplyser tirsdag eftermiddag, at den videre efterforskning vil vise, om den 16-årige skal fremstilles i grundlovsforhør, og om der skal ske yderligere sigtelser i sagen.

arrow Teenager snittet i ansigtet i parkeringskælder
15. juni 2021 kl. 07:16 Opdateret: kl. 23:16
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?