20. januar 2021
Kurt Hjørnet, der er formand for Drabantgarden, glæder sig til, at garden igen kan komme ud og spille. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Kurt Hjørnet, der er formand for Drabantgarden, glæder sig til, at garden igen kan komme ud og spille. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabantgarden udskyder jubilæums-festligheder til 2022

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabantgarden udskyder jubilæums-festligheder til 2022

Drabantgarden har 50 års-jubilæum i år, men corona-situationen lægger desværre en dæmper på jubilæums-festlighederne

Hillerød - 09. januar 2021 kl. 11:00
Af Martin Warming

Drabantgarden har i år 50 års-jubilæum. Men det bliver desværre uden de store jubilæums-festligheder.

arrow Læs også: Plejehjemsleder efter vaccinationer: - Vi kan desværre ikke bare åbne for det hele nu

Det er selvfølgelig corona-situationen, der sætter en stopper for de helt store jubilæums-udskejelser, og det ærgrer Kurt Hjørnet, der er formand for Drabantgarden.

"Vi er frygtelig frustrerede over, at vi må aflyse alle de planlagte arrangementer i forbindelse med vores jubilæum, men vi tør simpelthen ikke løbe an på, at de kan gennemføres på grund af corona-situationen," lyder det fra formanden.

Drabantgarden skulle efter planen have gået en stor jubilæumsmarch gennem Hillerød med efterfølgende reception i Drabantgården i Møllestræde den 6. februar, men det bliver helt sikkert ikke til noget.

"Som udgangspunkt rykker vi vores jubilæumsmarch til næste år, men hvis vi hen over sommeren kan se, at corona-situationen bliver bedre, så kan det godt være, at vi gennemfører den i september. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis der slet ikke kommer til at ske noget i vores jubilæumsår," siger Kurt Hjørnet.

Ingen tur til Rom

Men uanset at corona-situationen skulle blive bedre i løbet af året, så har Drabantgarden allerede besluttet sig for at flytte den store jubilæumsfest for medlemmerne og en planlagt tur til Rom, der begge skulle have fundet sted i år, til 2022.

"Vi er så kede af, at vi ikke kan komme ud og spille i øjeblikket. Vi var ude et par gange i løbet af efteråret, men ellers har der stort set være lukket ned for alle vores aktiviteter siden marts sidste år. Vi plejer også at spille rundt omkring på plejehjemmene op til jul, og når juletræet på Torvet tændes, men det blev jo også aflyst," lyder det fra Kurt Hjørnet.

Drabantgarden har rødder tilbage til 1500-tallet, hvor Frederik den 2. oprettede en garde, der skulle være kongens vagt i krig og fred. Gardens opgaver i dag er heldigvis noget fredeligere, men de uniformer, som musikerne bærer, er en tro kopi af de oprindelige dragter fra 1500-tallet.

Garden nærmer sig 40 medlemmer, og der kom faktisk en del nye medlemmer til sidste år, selv om garden stort set ikke kunne mødes for at øve eller spille rundt omkring.

"Vi fik syv nye medlemmer i løbet af efteråret, så vi håber, at vi snart kan få lov til at dyrke vores kammeratskab og musik sammen igen," slutter Kurt Hjørnet.

arrow Nu kan du se, hvornår du kan forvente at få din corona-vaccine
08. januar 2021 kl. 16:19 Opdateret: kl. 07:24
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?