2. december 2020
Ultraløber Dorte Dahl var udtaget for Danmark til Backyard Ultra World Championship, hvor hun løb 175 kilometer. Privatfoto
Ultraløber Dorte Dahl var udtaget for Danmark til Backyard Ultra World Championship, hvor hun løb 175 kilometer. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dorte Dahl løb 175 kilometer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dorte Dahl løb 175 kilometer

Dorte Dahl fra Hillerød deltog i Backyard Ultra Championship i Silkeborg, hvor hun løb 26 runder - i alt 175 kilometer - for Danmark

Hillerød - 20. oktober 2020 kl. 17:20
Af Mdt

I weekenden 17.-18. oktober deltog ultraløberen Dorte Dahl som en af de 15 udtagne til det danske landshold i et virtuelt Backyard Ultra World Championship.

arrow Læs også: Corona sætter en stopper for populære mudderløb

Det var et udholdenhedsløb, som gik ud på at løbe en markeret rute i skoven på 6,7 kilometer. Det skulle nås inden en time, hvorefter løberen startede igen og blev ved, indtil de ikke orkede mere.

Dermed bestemte løberne selv både tempoet, og hvornår de var i mål.

Løbere i hele verden

Løbet blev sat i gang på samme tid i hele verden den 17. oktober, hvilket var kl. 14 dansk tid, og der blev samlet et livefeed fra alle de 26 deltagende nationer på programmet 'zoom', så det var muligt at følge løbet. I Danmark blev løbet afholdt i Silkeborg med en rute langs Gudenåen og søerne, hvor en blandt flok løbere, både ultraløbere og landevejsløbere, var med til at løbe rundt og rundt.

"Det gik super godt for mig, både med at få spist, hvilet de få minutter, der var, inden starten gik på runderne igen og igen. Vi havde også det mest fantastiske vejr, smukt, solrigt, køligt, stille," fortæller Dorte Dahl i en pressemeddelelse.

Natteløb

Fra klokken 18 tog løberne lamper på, og dem løb de med i 13 timer, indtil det blev lyst igen.

"Jeg elsker at løbe om natten, så disse timer gik forholdsvis nemt for mig. Dog er man lidt smadret på grund af manglende søvn ud på de tidlige morgentimer," fortæller Dorte Dahl.

Løb længere end sit mål

Hun satte sig et mål med et løbe 20 omgange - cirka 140 kilometer, men ændrede det undervejs til først 24 og så 30 runder, altså 200 kilometer).

Men da hun nåede 26 runder, valgte hun at stoppe, da hun havde kvalme og var energiforladt. Da havde hun løbet 175 kilometer.

En af de danske deltagere, Stine Rex, løb flest runder af danskerne med 38 runder eller i alt 254 kilometer.

Vil løbe 201 kilometer

Nu ærgrer det Dorte Dahl, at hun ikke tvang sig ud på 27. omgang, fortæller hun:

"Benene var forholdsvis friske, og jeg bebrejder mig selv lidt for at stoppe for tidligt. Men så er det jo bare 'op på hesten igen' og gøre det bedre næste gang".

Hun har nu sat sig for, at hun, inden hun slutter sit løbeliv, skal gennemføre mindst 30 runder (201 kilometer) for, som hun siger, det er "en fed og social løbsform, som stærkt kan anbefales".

arrow 2 x mudderløb klar til at tage imod 5.000 ben
19. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 01:25
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?