13. maj 2021
Allerede om tre år vil der - særligt på Sophienborgskolen - være stor mangel på klasselokaler. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Allerede om tre år vil der - særligt på Sophienborgskolen - være stor mangel på klasselokaler. Arkivfoto: John Jessen Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det vælter ind med elever: Tre skoler skal udbygges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det vælter ind med elever: Tre skoler skal udbygges

Elevtallet når nye højder på skolerne i Hillerød Vest. Tre skoler skal have bygget flere lokaler for at gøre plads til de mange børn

Hillerød - 23. april 2021 kl. 05:39
Af Mette Dolmer Thygesen

Der kommer langt flere elever til skolerne i det vestlige Hillerød, end der er klasseværelser til.

arrow Læs også: Børneboom: Behovet for pasning vokser fortsat

Det viser den nye prognose for elevtallet på Hillerøds skoler - og særligt på Sophienborgskolen og Hillerød Vest Skolen, afdeling Ålholm, er der - set i sammenhæng med Hillerødsholmskolen - brug for handling for at gøre plads til det stigende elevtal.

"Vi har nogle udfordringer på kapaciteten, men det er der ikke noget nyt i. Vi er i gang med processen med at finde lokalerne, og vi er i en god dialog med skolebestyrelser for at få lavet nogle løsninger, som alle kan se sig selv i," siger Peter Frederiksen (V), som er formand for Børn, Familie og Ungeudvalget, hvor prognosen var til debat forleden.

Mangler snart 16 lokaler

Ifølge prognosen vil der allerede i skoleåret 2024/2025 mangle omkring 11 klasselokaler på Sophienborgskolen, mens Ålholm-afdelingen vil mangle fem lokaler. Og behovet stiger i årene derefter.

For klasseantallet vil på de tre skoler udvikle sig fra 80 klasser i år til 111 i skoleåret 2030/2031. Med i alt 87 klasserum til rådighed vil der mangle 24 klasselokaler plus faglokaler og fællesarealer, oplyser forvaltningen.

"Det øgede behov for lokaler er noget, vi hele tiden arbejder med - og har gjort i flere år. Og vi kommer også til at arbejde videre med det, når nu de nye beboere i Favrholm kommer til," siger Peter Frederiksen.

Ifølge prognosen kan der komme til at mangle omkring 11 klasselokaler i Brødeskovområdet om 10 år, når den nye bydel Favrholm med mellem 4.000 og 8.000 nye indbyggere er skudt op.

Udvide på alle skoler

Forvaltningen præsenterede to scenarier for udvalget til at komme lokalemanglen på Hillerøds vestlige skoler til livs. De havde på forhånd anbefalet scenarie 2, og det var politikerne enige i.

Scenariet betyder, at Sophienborgskolen skal gøres tresporet, så der altså er plads til tre klasser på hver årgang, og der skal udvides både på Hillerødsholmsalle og i Ålholm-afdelingen.

På Ålholm skal der være fire spor og plads til i alt 40 klasser, mens der på Hillerødsholmsalle bliver fire spor i 0.-3. klasse og fem spor i 4.-9. klasse - i alt 46 klasser. Sophienborgskolen vil få i alt 30 klasser.

Scenariet vil ifølge forvaltningen give balance mellem de tre skolers indbyrdes størrelse.

"Vi i udvalget synes, det er den rigtige løsning, så vi ikke udbygger én skole, men ser ligeværdigt på alle skolerne i den vestlige del af Hillerød," siger Peter Frederiksen, som nu ser frem til den videre dialog med skolerne.

Skoledistrikter ændres

For at elevtallet skal passe, vil det ikke blive muligt at vælge Sophienborgskolen, hvis man ikke bor i skolens distrikt, og samtidig skal alle de nye beboere i Frederiksbro tilknyttes Hillerødsholmsskolens distrikt frem for Ålholm-afdelingen.

De nye udbygninger af skolerne vil være dyrt for kommunen.

Prisen kendes ikke endnu, men der vil ifølge forvaltningen være "væsentlige omkostninger".

"Det er klart, at det er noget, som vil lægge beslag på en stor del af kommunens anlægsbudget hen over de næste fem-10 år. Men det er en del af det at vækste, at vi sikrer den nødvendige kapacitet. Men vi skal gøre det på den bedst mulige måde, og det er vigtigt, at vi bruger de bygninger, vi allerede har i kommunen, på bedste vis," siger han.

Børneudvalget skal nu drøfte mulighederne med skolerne og sende ønsker til nye anlæg videre til de kommende budgetforhandlinger.

arrow Spejdere vandrede langt i det gode vejr
19. april 2021 kl. 12:04 Opdateret: kl. 21:53
arrow Rotter lukker dele af børnehave midlertidigt
14. april 2021 kl. 14:10 Opdateret: kl. 14:12
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?