19. oktober 2021
Bent Kaufmann fra Røde Kors har tidligere modtaget Frivilligsocialprisen. Men hvem får den i år? Det afsløres på fredag.
Bent Kaufmann fra Røde Kors har tidligere modtaget Frivilligsocialprisen. Men hvem får den i år? Det afsløres på fredag.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det sker i Frivilligcenter Hillerød: Havefest med lanterner og frivilligsocialpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det sker i Frivilligcenter Hillerød: Havefest med lanterner og frivilligsocialpris
Hillerød - 18. september 2021 kl. 10:00

Kulturaksen, der ud over frivilligcentret består af biblioteket, musikskolen, museet og Klaverfabrikken, inviterer alle i Hillerød til havefest med 1.000 lanterner.

Anledningen er Frivillig Fredag, og derfor sættes der fokus på de frivillige muligheder lokalt. Nye såvel som gamle inden for de lokale frivillige fællesskaber inviteres med som tak til alle de frivillige i hele Hillerød Kommune.

Programmet vil bestå af aktiviteter, musik og underholdning samt overrækkelse af Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris 2021 til dette års modtager.

Derudover arrangeres fællesspisning for frivillige i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek, et lille glas og tid til at nyde lanternernes lys udendørs, inden Klaverfabrikken inviterer til koncert.

Frivillig Fredag er Danmarks nationale dag til fejring og hyldest af det frivillige virke og markeres flere steder i landet. På grund af corona blev Frivillig Fredag aflyst sidste år.

Mandag 20. september
09.00-10.00: DOF Hillerød Fritidsskole: Qigong

10.00-11.30: Foreningen for Mindful Living: Mindful Yoga

10.15-15.45 FOF: Kursus i billedkunst.

12.00-14.00; Styrk din Krop: Træning for ældre 65+
Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole. Efter træningen drikker vi en kop kaffe/te sammen. Lukket for nye deltagere, men der oprettes venteliste.

17.00-19.00: NA (Narcotics Anonymous): Selvhjælpsgruppe
For misbrugere, der er eller vil være stof- og alkoholfri.

19.00-21.30: ACA (Adult Children of Alcoholics):
Netværksmøde for voksne børn af alkoholiseret eller anden dysfunktionel familie.

19.00-21.30: OCD foreningen, lokalgruppe: Medlemsmøde.

Tirsdag 21. september
09.45-10.45: Hillerød Motionsvenner: Motion
Hold bevægelsesapparatet og humøret i gang med motion og afspænding på et mindre hold for seniorer. Efter motionen drikker vi en kop kaffe/te. Der er plads til, at flere kan deltage.

12.00-13.30: Foreningen for Mindful Living: Holistisk fitness

14.00-15.30: Lungeforeningen: KOL-motionshold
Rolig motion med efterfølgende samvær. Der er oprettet venteliste.

16.30-18.00: Økonomisk råd og vejledning
Et tilbud til alle borgere, der har behov for økonomisk råd og vejledning baseret på hjælp til selvhjælp. Alle er velkomne, men bestil venligst tid.

17.30-18.30: Advokathjælpen i Hillerød: Retshjælp
Hillerøds advokater giver gratis og anonym retshjælp til alle.

Hillerød Skakklub: Træning og spil
18.00-19.30: Træning for børn og unge i alderen 6-16 år
19.30-20.00: Træning for seniorer
Herefter spilles der partier.

19.00-21.30: Aspigerne: Netværksgruppe under Autismeforeningen.

20.00-21.30: Bedre Psykiatri: Generalforsamling.

Onsdag 22. september
09.30-12.15: Klatmalerne
En netværksgrupper, der maler i atelieret.

10.00-12.30: It-cafe: Rådgivning og hjælp
Ældre Sagen Hillerød og Frivilligcenter Hillerød samarbejder om en it-café. It-frivillige vil onsdage i lige uger hjælpe med små og store problemer på it-området. Det gælder pc’er, tablets og mobiltelefoner samt tilsvarende Apple-versioner. Ingen spørgsmål er forkerte, og store problemer for brugerne er måske bare små for hjælperne. Alle er velkomne.

11.00-12.30: Tai Chi chuan: Kampsystem
Tai Chi chuan er et gammelt kinesisk kampsystem, som med sine langsomme, kontrollerede bevægelser styrker balance, koncentration og koordination. Ved kontinuerlig udøvelse har Tai chi en særdeles gavnlig indflydelse på helbredet – fysisk såvel som meltalt.

19.00-21.00: Bipolargruppen
Selvhjælpsgruppe under DepressionsForeningen udveksler erfaringer og bliver klogere på sig selv.

19.30-20.45: Pårørende til alkoholikere (Al-Anon): Selvhjælpsgruppe
Anonym selvhjælpsgruppe mødes om at være pårørende eller ven til alkoholikere. Alle interesserede er velkomne.

19.30-20.45: Alateen: Selvhjælpsgruppe
For teenage-pårørende til alkoholikere.

Torsdag 23. september
09.30-11.00 Styrk din Krop: Træning for ældre 65+
Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre over 65 år. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole. Efter træningen drikker vi en kop kaffe/te sammen.

09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul I
Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

10.00-12.00: Strik under åben himmel
Snup termokanden, tæppet, strikke- og, hækletøjet eller broderiet og hyg dig i selskab andre i nogle timer udendørs på græsset ved Frivilligcenter Hillerød. (I tilfælde af dårligt vejr går vi indendørs.)

10.20-12.00: FOF: Spansk sprogkursus

11.00-13.30: Åndehullet: Rolig motion med efterfølgende samvær
Motion fortrinsvis på stole, øvelser med elastikker, stående, gående øvelser for folk med en lungelidelse.

13.00-15.00: Kom med!: Gågruppe
Turen er for dig, der ønsker en hyggelig gåtur sammen med andre - uanset om du bruger stok, rollator eller bare ikke er så vant til at gå ture. Vi mødes i frivilligcentret og går herfra i al slags vejr. Efter turen drikker vi en kop kaffe/te sammen.

15.00-16.00: Ældre Sagen: Ældregymnastik
Motion for ældre, fortrinsvis på stole.

18.30-21.00: Vennepunktet: Et mødested for voksne mellem 24 og 40 år
Gruppen har til formål at hjælpe ensomme voksne ud af isolation og ensomhed og arrangere aktiviteter, der opbygger fællesskaber og skaber muligheder for nye venskaber. Alle i målgruppen er velkomne. Man møder bare op.

19.00-21.00: Angstforeningen
Selvhjælpsgruppe, hvor ligesindede mødes. Del tanker og erfaringer omkring angst og håndtering af de udfordringer, angsten kan medføre.

19.00-21.00: Hillerød Skakklub: Skakcafé med forskellige temaer.

19.00-21.30: Autismeforeningen: Netværksmøde
Netværksmøde for forældre til piger med autisme

Fredag 24. september
09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul II
Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

16.00-21.00: Frivillig Fredag: Havefest med 1000 lanterner
Kulturaksen inviterer alle til havefest med 1.000 smukke lanterner. I anledning af Frivillig Fredag åbner de frivillige fællesskaber og byder velkommen til en dag med aktiviteter, musik og underholdning. Frivilligheden fejres og hyldes med overrækkelse af Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris 2021 samt en festlig fællesspisning særligt for frivillige. Som afslutning på dagen inviterer Klaverfabrikken til koncert.

Lørdag 25. september
12.30-16.30: ADHD Nordsjælland: Familiecafé
Åben familiecafé for børn med ADHD og lignende diagnoser og deres søskende og forældre, hvor vi blandt andet tegner, maler og på andre måder udtrykker os kreativt. Alle interesserede er velkomne.
Frivilligcenter Hillerød

arrow Læs også: Programmet er klar: Frivillige fejres med 1.000 lanterner
arrow Kreative workshops og lækker mad i frivilligcenteret
20. september 2021 kl. 04:19 Opdateret: kl. 13:06
arrow Havefest med 1.000 lanterner skal sætte fokus på frivilligheden
18. september 2021 kl. 04:31 Opdateret: kl. 11:48
arrow Ny støtte skal hjælpe autister ud af ensomhed
14. september 2021 kl. 17:19 Opdateret: kl. 13:06
Rejser du til udlandet i år?