18. november 2019
Haveaffaldsordningen fortsætter som hidtil. Foto: Per Steen Jensen
Haveaffaldsordningen fortsætter som hidtil. Foto: Per Steen Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det skal være gratis at få hentet haveaffald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skal være gratis at få hentet haveaffald
Hillerød - 06. november 2019 kl. 15:21
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skal ikke koste ekstra at få hentet sit haveaffald ved indkørslen. Sådan lyder det fra politikerne i Natur, miljø og klimaudvalget i Hillerød, som har besluttet at opgive planerne om at indføre brugerbetaling på haveaffaldsordningen.

arrow Læs også: Stor affalds-regning til borgerne

I stedet skal udgifterne til ordningen fortsat betales over affaldstaksterne.

- Vi har besluttet nu, at vi skal have en haveaffaldsordning i Hillerød Kommune, og den skal betales solidarisk over taksterne, siger udvalgets formand, Louise Colding Sørensen (S).

Beslutningen er endnu et kapitel i historien om haveaffaldsordningen, som Hillerød Forsyning i 2018 ønskede at stoppe.

Få har tilmeldt sig

For at få taksterne på affaldsområdet ned, ville forsyningen lukke ordningen og lade husejerne selv køre på genbrugspladsen med grene, blade og andet affald fra haven.

Det gav store protester fra borgere, og kompromiset blev at beholde ordningen, men lade husejerne betale ekstra for at få hentet haveaffald, hvis de ønsker at være meldt til ordningen. Prisen skulle være 350 kroner om året, og det skulle træde i kraft i 2020.

Men der er så få, der har meldt sig til ordningen, at prisen ikke kan holdes på 350 kroner, men når langt over 1000 kroner.

- Det synes vi ikke er tilbud, vi kan byde vores borgere, siger Louise Colding Sørensen.

Udvalget besluttede derfor, at det fremover skal betales over taksten, som altså bliver på det høje niveau.

- Vi har gjort et forsøg nu på at prøve at få taksten ned, og det har tydeligvis ikke været noget, der faldt i god jord hos Hillerøds borgere. Så det bliver i hvert flad ikke affaldsordningen der gør, at taksten bliver sat ned, siger hun.

Ordning skal ses på igen

I løbet af 2020 skal Hillerød Forsyning finde ud af, hvordan ordningen skal strikkes sammen fremover.

Tue Tortzen (EL) foreslår, at man fremover kan få hentet grene og hækaffald, men at blade og plænegræs ikke skal hentes.

- Det hører til i haverne, hvor det kan blive til god muld og levested for insekter, orme, pindsvin og andre skabninger, skriver han i et debatindlæg.

Louise Colding Sørensen er også klar til at genoverveje ordningen ud fra et miljøhensyn.

- Det giver meget godt mening. Det kan være, at vi i løbet af næste år kan finde ud af, hvad der kan ligge i at gøre ting anderledes rent miljømæssigt. Men som udgangspunkt kører ordningen videre som den er, siger hun.

arrow Haveaffaldsordning fortsætter med brugerbetaling
14. juni 2019 kl. 13:46 Opdateret: kl. 00:26
arrow Massive protester redder haveaffald
06. februar 2019 kl. 09:58 Opdateret: kl. 22:51
arrow Affaldsordningen fortsætter i 2019
28. januar 2019 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:57
grafik køb billede