13. november 2018
Efter 11 år i branchen som guldsmed har Mathias Nørregaard kastet sig ud som selvstændig og åbnet sit eget værksted i hjemmet i Gørløse.Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Efter 11 år i branchen som guldsmed har Mathias Nørregaard kastet sig ud som selvstændig og åbnet sit eget værksted i hjemmet i Gørløse.Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor går guldsmeden ikke med vielsesring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor går guldsmeden ikke med vielsesring
Hillerød - 09. juli 2018 kl. 07:31
Af Camilla Fræhr Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fritgående høns er det første, der møder én, når man træder ind på gårdspladsen. Fortsætter man ligeud, kommer man op til sommerhuset, hvor familien bor, men tager man i stedet den lille sti mellem træerne ned ad bakken, så kommer man ned til et 70 kvadratmeter stort sommerhus, som Mathias Nørregaard, der er guldsmed, købte sidste år. Et sommerhus, som nu huser hans guldsmedeværksted, og som er fyldt med diverse udstyr, som gør ham i stand til både at støbe, smelte og sætte sten i ringene.

Traditionelt set sidder vielsesringen på højre, men sådan er det ikke for guldsmeden Mathias Nørregaard. Det er ikke, fordi han så har den på venstre. Faktisk så har han slet ikke nogen vielsesring. Det er kun hans kone, som bærer ring. En ring som han selv har designet til hende.

- Jeg lavede en ring til hende med flere diamanter i. Hun havde en ring, som hun havde arvet fra hendes mor, hvor jeg tog diamanterne fra, og så lavede jeg en ny ring. Diamanter bliver ikke slidt, så de er ofte i perfekt stand selvom de er 50 år gamle, siger Mathias Nørregaard.

Og det hårde arbejde gav pote.

- Hun blev selvfølgelig rigtig glad. Jeg laver rigtig ofte nye smykker af gammelt guld og diamanter. Det er en god måde at bevare minderne på, siger Mathias Nørregaard.

- Jeg går ikke selv med ring, og det er egentlig bare, fordi det er upraktisk at have ringe på, når man arbejder meget med sine hænder. Når man er guldsmed vasker man hænder hundrede gange om dagen, fordi man bliver svinet meget til. Der er også lidt overtro omkring at lave sin egen vielsesring, så det har jeg bare droppet, siger han.

Mathias Nørregaard designer alle slags smykker, men han holder mest af at beskæftige sig med vielsesringe.

- Jeg kan godt lide udfordringen i at lave vielsesringe. Gerne nogle hvor der er rigtig mange sten i. Jeg elsker sådan noget, hvor man skal sætte stenene helt tæt. Jeg har nogle gange lavet ringe, som var fyldt helt op med sten. Det foregår jo under et mikroskop og almindeligvis siger man, at det tager cirka et kvarter per sten. Det er lidt 'learning by doing', siger Mathias Nørregaard og fortsætter:

- Jeg kan godt lide det her med at skabe noget fra bunden. Man har et stykke guld, som bare er en klump, og så kan man skabe et smukt smykke og gøre folk glade. At være guldsmed er ikke ren kunst, det er lige så meget håndværk og ramme noget, mennesker vil blive glade for, siger han.

Når Mathias Nørregaard siger 'Learning by doing', så er det noget, han mener bogstaveligt.

- Jeg er jo autodidakt. Jeg har aldrig haft et skoleforløb. Jeg startede i en butik, hvor jeg så lavede nogle ting og fik oplæring der i nogle år. Da ejerne gik på pension overtog jeg værkstedet og kørte det videre. Nu har jeg lige haft en lærling, som jeg har hjulpet igennem et forløb. Hun var absolut en af de bedste i klassen, så noget må jeg gøre rigtigt, siger han med et grin.

Dog var det ikke helt den branche, han drømte om som barn:

- Da jeg var ung, skulle jeg være rockmusiker. Det er både langt fra og alligevel tæt på. Det kreative perspektiv med at skabe noget er ikke så langt fra hinanden. Om man skaber musik eller smykker kan komme ud på et, så længe slutproduktet er lige i skabet. Det er totalt tilfældigt, at jeg kom ind i faget, men jeg har altid været kreativt anlagt, og jeg kan godt lide at bruge mine hænder, så det er en perfekt kombination.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk