28. maj 2020
Der plejer at være masser af liv på Søsterbromølle Besøgsgård, men nu er der stille, og selv om zoologiske haver nu kan åbne, planlægges der ikke Åbne Gård på gården, hvor Dorrit Tarstrup viser dyrene frem. Foto: Lars Skov
Der plejer at være masser af liv på Søsterbromølle Besøgsgård, men nu er der stille, og selv om zoologiske haver nu kan åbne, planlægges der ikke Åbne Gård på gården, hvor Dorrit Tarstrup viser dyrene frem. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er stille på besøgsgården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stille på besøgsgården

På Søsterbromølle Besøgsgård vil man ikke risikere at skulle sige nej til gæster, og derfor er Åben Hus stadig suspenderet, selv om der nu åbnes for zoologiske haver og naturparker.

Hillerød - 23. maj 2020 kl. 12:06
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om det nu er muligt for zoologiske haver at åbne, og dermed er tilladt for besøgsbondegårde at lukke gæster ind igen, bliver der endnu ikke inviteret til åben gård på besøgsgården Søsterbromølle ved Skævinge.

- Vi tror ikke, det er muligt for os her på gården desværre, siger Dorrit Tarstrup, der ejer gården.

Det er forsamlingsforbuddet, der gør det svært.

- Sådan som reglerne er nu, hvor der er grænser for, hvor mange gæster der må være, bliver det for svært, for så vil der være nogle, man skal sige nej til, siger hun.

Også kravene om at sætte covid-skilte op og sørge for sprit overalt på gården gør det svært at åbne.

- Et sted som zoologisk have kan måske håndtere det, men det er vi bange for, at vi ikke kan, siger hun.

Gården har heller ikke besøg af børnehaver og skoler, og det skyldes ifølge Dorrit Tarstrup primært, at institutionerne ikke kan sætte børnene ombord i busser uden at børnene sidder for tæt.

- Jeg plejer eller at have børn her hver evig eneste dag fra marts og hele sæsonen. Men det har jeg ikke. Så her er desværre lidt stille, siger hun og tilføjer, at gården får del i Folketingets hjælpepakker, som kompenserer lidt for de manglende indtægter.

Der kommer dog stadig folk på besøg på gården. Dorrit Tarstrup har udviklet et corona-koncept, hvor man kan booke et gruppebesøg for op til fem personer. Når man kommer til gården får man udleveret en plan over gården, sammen med noget foder til dyrene, og så kan man tage en runde og hilse på dyrene. Der er også være mulighed for en ridetur, hvor man selv trækker ponyen. Når man har set nok, står der en bakke klar med brød, kage og lidt at drikke til gruppen, og skal man på toilettet undervejs, er der et toilet til hver gruppe, og der er også sørger for håndvaske og håndsprit.

Der må max. være 10 personer på gården ad gangen, og man kommer enten formiddag eller eftermiddag. Det koster 950 kroner for fem personer, og det er typisk familier eller vennepar, der booker et besøg.

- Folk vil gerne ud i weekenden. Der er også nogle, som er sårbare, og gerne vil ud et sted, hvor de ved, at der ikke er 100 andre mennesker. Og vi synes, det er rigtig dejligt, at vi får nogle besøgende. Det er selvfølgelig lidt dyrere end ved normalt åbent hus, men til gengæld har man næsten hele gården for sig selv, siger Dorrit Tarstrup.

Der er åbent for grupper fredag, lørdag og søndag, og det kan blive udvidet, når sommerferien nærmer sig - og rykkes der ved forsamlingsforbuddet, kan der også blive åben hus igen.

- Men nu må vi se. Det, jeg har lært af corona er, at vi tager en dag ad gangen, siger Dorrit Tarstrup.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?