20. april 2019
Her ses Ældre Sagens kort over dækningsgraden i landets kommuner. Foto: Ældre Sagen
Her ses Ældre Sagens kort over dækningsgraden i landets kommuner. Foto: Ældre Sagen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er ikke plejeboliger nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er ikke plejeboliger nok
Hillerød - 25. marts 2019 kl. 04:02
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Postnummeret skal ikke afgøre, om ældre kan komme på plejehjem, mener Ældre Sagen. Men der mangler plejeboliger, og samtidig bliver vi flere og flere ældre.

arrow Læs også: Hillerød skal have flere plejeboliger

- Konklusionen er, at der i dag - og især i fremtiden - ikke er plejeboliger nok. Det samlede antal plejeboliger har været faldende, samtidig med at der er blevet markant flere ældre med et behov for døgnpleje, siger Nina Bruun, konsulent i Ældre Sagen, til Frederiksborg Amts Avis.

Organisationen har netop lavet en oversigt over antallet af plejeboliger i landets kommuner. Den såkaldte »dækningsgrad« beregnes ud fra, hvor mange plejeboliger der er til rådighed i forhold til antallet af ældre over 80 år.

- Internt i Nordsjælland, er der ikke markante forskelle, men på landsplan er der overraskende store forskelle. En enkelt kommune har en dækningsgrad på under 10 procent og andre kommuner ligger på næsten 30 procent, fortæller Nina Bruun.

Mens Ældre Sagen understreger, at der er store forskelle på, hvilke andre tilbud de enkelte kommuner har, er opfordringen fra organisationen klar:

- Pladsudfordringen bliver kun større i fremtiden, og derfor opfordrer vi kommunerne til at komme i arbejdstøjet og få skabt det fornødne antal pladser til fremtidens ældre, siger Nina Bruun.

I Hillerød Kommune har man planer om at sætte spaden i jorden flere steder for at sikre flere plejeboliger i fremtiden, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Fakta:
Her ses de fem kommuner i landet med højest dækningsgrad:
  • Randers: 29 procent
  • Svendborg: 28 procent
  • Læsø: 27 procent
  • København: 26 procent
  • Gentofte: 24 procent



Her ses de fem kommuner i landet med lavest dækningsgrad:
  • Vallensbæk: 8 procent
  • Furesø: 12 procent
  • Samsø: 12 procent
  • Nyborg: 12 procent
  • Syddjurs: 12 procent

Alle de nordsjællandske kommuner har en dækningsgrad på mellem 12 og 19 procent.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede