19. juli 2019
Prinsesserne fra de kendte eventyr kan både spille, synge og danse. Foto Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Prinsesserne fra de kendte eventyr kan både spille, synge og danse. Foto Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den sande historie om prinesserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sande historie om prinesserne
Hillerød - 14. juni 2019 kl. 05:34
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad synes Askepot om sit eget eventyr? Hvordan gik det egentlig med Tarzans Jane? Og hvordan klarede Den Lille Havfrue sig igennem resten af livet?

Alt det får du svar på på i musicalen »Disenchanted!«, som Mastodonterne spiller fredag, lørdag og søndag i Støberihallen i Hillerød.

Disenchanted betyder noget i retning af desillusioneret - altså at magien forsvinder og virkeligheden træder frem. Sådan er det også her. Eventyrprinsessernes synger og fortæller om, hvad der virkelig skete, efter at de fik deres prins og det halve kongerige. Ikke alle gik det lige godt. Eller også kom de til at leve et helt almindeligt liv med skuffelser og glæder - så almindeligt som et prinsesseliv nu kan blive.

Der er kun seks medvirkende i »Disenchanted!«, alle kvinder, som på skift spiller rollerne som de mange eventyrprinsesser. Det vil sige: Snehvide, Askepot og Tornerose er hver især besat med en enkelt skuespiller, for det er dem, der præsenterer forestillingen og de enkelte numre. Det sket rapt og muntert, og så alligevel med plads de skæve skud og fejlbelagte entréer. For det meste med Snehvide i Louise Gades skarpe førerhun-skikkelse som den, der synes at have det afgørende ord.

Det er tydeligt, at der er tale om prøvede kræfter, for nok fører Mastodonterne sig frem som amatører, men der er tale om er både sang og skuespil samt en scenevanthed og mimik, der vil noget og næsten fører frem til at bruge udtrykket professionalisme.

Det er vanskeligt at fremhæve den ene aktør frem for den anden, men man bemærker, at Thea Glindorf rammer Den Lille Havfrues fortvivlelse lige i øjet, ligesom Sarah Reynberg Langkildes sødme er som skabt til at portrættere indianske Pocahontas og orientalske Hua Mulan, der ifølge »Disenchanted!« såmænd viste sig at være lesbisk.

Det bør også nævnes, at Mastodonterne i denne omgang ikke lever op til teatergruppens voluminøse navn, for her viser den Hillerød-baserede trup, at den også kan lave intimteater. Eller i hvert fald kan skabe en forestilling, der i omfang ikke er stor, men lille. Kun seks aktører og tre musikere. Foruden selvfølgelig hele holdet bag, teaterchef Steen Lünell og instruktøren Jens Mandrup Østerlund.

Som Lünell selv udtrykker det:

- Det er dejligt, at vi også kan spille intime og nærværende forestillinger. Det behøver ikke altid være med 80 skuespillere på scenen, kæmpe orkester og 1200 publikummer i salen. Mastodonterne skal kunne det hele.

Og det kan de så også.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis fredag

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede