6. juni 2020
Dorthe Vogdrups ambition har været at skabe en virksomhed, der kan rumme dem, som ikke kan rummes på det normale arbejdsmarked - blandt andet ved at ansætte fleksjobbere. Foto Lars Skov
Dorthe Vogdrups ambition har været at skabe en virksomhed, der kan rumme dem, som ikke kan rummes på det normale arbejdsmarked - blandt andet ved at ansætte fleksjobbere. Foto Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Datingsite for fleksjobbere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Datingsite for fleksjobbere
Opdateret 03. december 2014 kl. 11:47
Hillerød - 02. december 2014 kl. 11:01
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jobcentrene i Egedal, Ballerup, Furesø, Hørsholm og Helsingør er gået sammen og har opbygget en online-platform til at præsentere og promovere ledige fleksjobkandidater og fleksjobordningen. Portalen nås på www.fleksmatch, og formålet med den er at styrke jobformidlingsindsatsen over for fleksjobvisiterede. Oprindelig er portalen udviklet i Egedal kommune, men den er nu udvidet til de øvrige kommuner.

- En af jobcentrenes fremtidige opgaver er at arbejde på tværs af jobcentre og kommunegrænser på en koordineret, hurtig og ubureaukratisk måde. Det er fleksjobteamet i Jobcenter Egedal allerede i fuld gang med, forklarer fleksjobambassadør Anne Bækgaard, Jobcenter Egedal. Portalen, der præsenterer cv'er for personer godkendt til fleksjob samt oplysninger om fleksjob-ordningen er tænkt som et landsdækkende tilbud til kommunernes jobcentre.

- Ved at gå sammen med andre jobcentre udvides feltet af kandidater henover kommunegrænserne. Derved øges muligheden for at finde det helt rigtige fleksmatch mellem virksomheder og de ledige fleksjobkandidater, siger hun.

En af de virksomheder, der har brugt Jobcenter Egedals tilbud er Dorthe Vogdrup, der ejer og driver kitchen4kids.dk - en webshop med køkkenredskaber til børn. Siden webshoppen startede for knap to år siden, har Dorthe Vogdrups ambition været at skabe en virksomhed, der kan rumme dem, som ikke kan rummes på det normale arbejdsmarked - blandt andet ved at ansætte fleksjobbere.

I dag har hun en fleksjobber med mange års erfaring fra Post Danmark, der arbejder som pakkedame.

- Hun kommer syv timer om ugen, og det passer perfekt både i forhold til mine og hendes behov, siger Dorthe Vogdrup.

En af fordelene ved fleksjob- ordningen er, at virksomheder som Dorthe Vogdrups får kvalificeret arbejdskraft, som ikke bare er en studentermedhjælper, men uddannet arbejdskraft.

- Det ville være meget svært for mig ellers at finde kvalificeret arbejdskraft til syv timer om ugen, siger hun.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?