20. januar 2021
Finn Essendrop er overrasket over mængden af affald, der bliver smidt i naturen. Modelfoto
Finn Essendrop er overrasket over mængden af affald, der bliver smidt i naturen. Modelfoto
Foto: Nedopekin Yuriy/maryviolet - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: - Vi sviner vores nærmiljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: - Vi sviner vores nærmiljø
Hillerød - 06. januar 2021 kl. 10:00
Af Finn Essendrop, Tolvkarlevej 10, 3400 Hillerød

Jeg har i går (søndag den 27. december, red.) samlet affald i vejkanten på Tolvkarlevej ned mod Kongens Vænge, og jeg er til stadighed overrasket over mængden af affald, vi smider her i vores natur.

Jeg skriver 'vi', for Tolvkarlevej er ikke en gennemkørselsvej, så det er enten os selv eller vores gæster. I begge tilfælde er det - næsten - kun os, der bor her, der kan ændre det.

Eneste institutioner er kirke og skole. Både menighedsråd og skoleinspektør modtager kopi af dette brev.

Samme fænomen ses på vores cykel og gangsti, der løber langs Kongens Vænge fra Lidl, Østervang til Tolvkarlevej og Smedievej, om end i noget sværere grad, specielt tæt på Lidl.

Det, vi smider fra os, er stort set alt sammen emballage, og jeg undres over, at det kan være så svært at vente med at smide tomme cigaretpakker, sodavandsflasker, øldåser, brødposer, plast kaffekopper samt diverse plastik og pap - når man altså er så tæt på hjemmet og sin affaldsbeholder.

Landets politikere bruger rigtig meget energi på at diskutere miljø, men kan vi overhovedet tro på, at vi kan stå sammen om det store billede, når vi ikke engang gider at gøre den lille indsats i vores nærområde, hvor vi bor?

Der er ingen udgift forbundet med at smide affaldet i vores egen affaldsbeholder blot to minutter senere, men det sender min en stærk melding om den holdning vi som naboer og trafikanter viser overfor hinanden.

Jeg synes, vi bør og skal ændre det.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?